Fra Erhvervsministeriet _ notat til Folketingets Erhvervsudvalg:
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om dansk høringssvar vedr. EU-Kommissionens offentlige høring om digital finance strategy
Kommissionen lancerede den 3. april 2020 en offentlig høring om digital finance strategy, som skal opstille en række områder, som der bør fokuseres på i de kommende 5 år.
De områder som Kommissionen foreslår, at der fokuseres på falder inden for tre overordnet målsætninger: 1) at de lovgivningsmæssige rammer for finansielle tjenester er teknologineutrale og innovationsvenlige, 2) at fjerne fragmentering af det indre marked for digitale finansielle tjenester, og 3) at fremme en velreguleret datadrevet finansiel sektor.
Den nye strategi vil bygge videre på det arbejde, som blev udført i forbindelse FinTech-handlingsplanen i 2018. Der vil endvidere blive taget hensyn til nye markeds- og teknologiske udviklinger, som kan forventes at påvirke den finansielle sektor i den nærmeste fremtid.
I høringssvaret anføres det indledningsvist, at det er vigtigt, at forbrugerne og investorerne sikres tilstrækkelig beskyttelse og at vi støtter forslaget om finansiel uddannelse. Det er vigtigt at forbrugerne er i stand til at forstå de forskellige tjenester der udbydes, hvem der har adgang til deres personlige
data samt hvordan disse data kan bruges af virksomhederne.
Det anføres dernæst, at det generelt forventes at flere store teknologivirksomheder inden for kort tid vil begynde at beskæftige sig med betalings-, investerings-, og banktjenester. Kommissionen bør i den forbindelse være opmærksomme på de potentielle risici, som er forbundet hermed.
En sådan risiko kan f.eks. være at der bliver skabt et ”unlevel playing field” for regulerede finansielle institutioner, hvorfor princippet om ”samme aktivitet, samme risici, samme regulering” støttes. Det anføres desuden, at den nye strategi bør have fokus på at muliggøre
”regulatory sandboxes” og ”innovation hubs” i medlemsstaterne.
Det er en god måde at forhindre juridisk usikkerhed, idet virksomhederne kan teste og validere deres modus operandi når nye innovative teknologier introduceres på markedet. Det bør dog være op til den enkelte medlemsstat at fastsætte rammerne, hvorfor en fælles EU-sandbox ikke støttes.
Der bør derimod etableres et stærkt samarbejde mellem medlemsstaterne og lette grænseoverskridende udveksling af information. Derudover peges der på, at der bør være fokus på lovgivningsmæssige usikkerheder for anvendelsen af ny teknologi, da sådanne usikkerheder kan afskrække virksomheder fra at anvende teknologier som AI og blockchain i deres forretningsmodeller.
Der er dermed behov for vejledning på EU-niveau inden for dette område for at undgå dette. Afslutningsvis anføres det, at der er et samspil mellem GDPR, finansiel regulering samt konkurrence- og forbrugeregulering inden for digital finansiering, hvorfor det er vigtigt at vi får en fælles forståelse og fortolkning af disse emner på tværs af medlemsstaterne.