Afgørelsen er baseret på de danske regler om bl.a. ledelse og styring og handler derfor om de aktiviteter, der er eller burde være foretaget af Danske Banks ledelse i Danmark. De konkrete spørgsmål om manglende hvidvaskindsats i den estiske filial i Estland påses af myndighederne i Estland.

”Vores undersøgelse viser, at der har været alvorlige mangler i bankens governance. Banken har reageret for sent på informationer om den manglende hvidvaskindsats og om mistanker om kunders kriminalitet, som den modtog fra blandt andet fra en intern whistleblower,” siger Finanstilsynets direktør Jesper Berg.

”Bankens governance har ikke sikret, at problemerne i Estland er blevet håndteret på betryggende vis, herunder ved indberetninger om mistanke om kriminalitet til de relevante myndigheder,” siger Jesper Berg.

Finanstilsynet skriver endvidere i afgørelsen, at Danske Bank-ledelsens handlemåde har skadet bankens omdømme. Afgørelsen lægger derfor op til, at Danske Banks kapitalkrav skal forøges med 5 mia. kr. for at tage højde for, at bankens compliance- og omdømmerisiko er væsentligt højere end hidtil antaget.

Finanstilsynet har i forbindelse med afgørelsen vurderet, at der på det foreliggende grundlag ikke er grundlag for at rejse sager i forhold til den nuværende ledelse eller andre ansatte i banken efter de såkaldte fit & proper regler (regler om egnethed og hæderlighed).

Danske Bank skal senest 30. juni dokumentere, at den har levet op til afgørelsens påbud.

Læs afgørelsen her.