Uddrag:
Kommissionen anmodes også om at iværksætte en undersøgelse af mulighederne, fordele og ulemper ved at tildele visse ansvarsområder og kompetencer på hvidvaskområdet til en EU-myndighed med en uafhængig struktur og direkte beføjelser over for visse forpligtede enheder udvalgt af EU-myndigheden baseret på en risikobaseret tilgang, under hensyn til grænseoverskridende aspekter.
Hvis relevant, og baseret på en grundig konsekvensanalyse, anmodes Kommissionen om at fremsætte forslag herom parallelt med bestræbelser på at opnå en højere grad af harmonisering gennem en forordning. Det bemærkes, at tilsynet med hvidvask og terrorfinansiering i dag sker på nationalt niveau i alle EU-lande.
Eventuelle forslag fra Kommissionen som led i nye tiltag på hvidvaskområdet vil som udgangspunkt skulle vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, afhængig af hjemmel i EU-traktaten (TEUF). Handlingsplanen og nye tiltag på hvidvaskområdet bygger videre på allerede besluttede EU-initiativer i form af 4. og 5. hvidvaskdirektiv, jf. bilag 3. Rådet og EuropaParlamentet vedtog 4. hvidvaskdirektiv i 2015, hvor der var frist for national implementering i midten af 2017.
Der blev opnået enighed om 5. hvidvaskdirektiv i 2018, som er trådt i kraft 10. januar 2020. Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der gør det muligt for EU-landene at have strammere regler nationalt. Derudover har EU-landene og Europa-Parlamentet i 2019 vedtaget en revision af forordningen om ESA’erne. Med revisionen blev EBA givet en række specifikke nye kompetencer på hvidvaskområdet.
Bl.a. blev EBA’s hvidvaskudvalg styrket og gjort permanent. Udvalget skal stå for centraliseret indsamling af data, ligesom det skal overvåge og analysere nationale hvidvaskmyndigheders indsats. Handlingsplanen og nye tiltag suppleres af de nationale tiltag på hvidvaskområdet, som EU-landene måtte have besluttet.
