Sø- og handelsretten udtaler i en ny dom, at: ”Det er ubestridt, at X har været registret som direktør i selskabet i perioden den 2. april 2013 til den 27. august 2013. Selvom X ikke reelt har fungeret som direktør, kan retten efter hans egen forklaring i skifteretten den 10. april 2014 lægge til grund, at han var bekendt med og havde godkendt registreringen som direktør. Retten lægger videre som ubestridt til grund, at selskabet har lidt tab i størrelsesordenen 580.000 kr., og at disse tab er blevet mulige på grund af X’s manglende ledelse af selskabet. Det er ligeledes hans ansvar, at der i den periode, hvor han var registret som direktør, ikke er blevet indleveret årsregnskab, foretaget bogføring eller indberetning til SKAT. Hertil kommer, at X efter de foreliggende oplysninger om presseomtalen af selskabet burde have været bekendt med, at der eventuelt forgik ulovlige aktiviteter i selskabets regi, men at han tilsyneladende valgte at ignorere omtalen af selskabet og indtræde som direktør uden samtidigt at tage ansvar for driften.”
