Selvom realkreditsektoren de seneste år gang på gang har forhøjet bidragssatserne, så betyder det faktisk ikke, at sektorens egenkapital er vokset hurtigere end tidligere. Argumentet for de mange bidragsforhøjelser har ellers netop først og fremmest været, at det var nødvendigt at polstre sig for at opfylde kapitalkrav fra ratingbureauer og myndigheder. Men en stor andel af de ekstra milliardindtægter er endt alle mulige andre steder end som opbygning af egenkapital i realkreditinstitutterne, viser en analyse, Økonomisk Ugebrevet har udarbejdet.
Analysen viser, at hovedparten af de ekstra milliarder i realkreditbidrag, som låntagerne, private såvel som virksomheder, har betalt de seneste tre-fire år, ikke er endt som egenkapital, som ellers ville have styrket kapitalbasen. Økonomisk Ugebrev har sammenlignet udviklingen de seneste fire år fra 2011-2014 med perioden fra 2007-2010, altså to fireårsperioder. Den første periode ligger primært inden striben af bidragsforhøjelser. Den anden periode har der været næsten en samlet fordobling af bidragssatserne.
Men ganske overraskende, så betyder bidragsforhøjelserne ikke, at egenkapitalen vokser hurtigere end tidligere. Fra udgangen af 2006 til udgangen af 2010 voksede den samlede egenkapital i sektoren fra 112 mia. kr. til 130,1 mia. kr., altså med 18,1 mia. kr. Derefter satte de voldsomme bidragsforhøjelser ind, og de efterfølgende fire år er egenkapitalen vokset yderligere til 147,6 mia. kr., altså med 17,5 mia. kr. Den overraskende konklusion er altså, at det nu går langsommere med at opbygge egenkapital end tidligere. ”Der har været en stiltiende aftale om, at sektoren skulle polstre sig, så der er ingen tvivl om at denne konklusion vil passe økonomi- og vækstminister Henrik Sass Larsen særdeles dårligt,” siger direktor John Norden fra Mybanker.
