Redningskoncernen Falck kan efter et overraskende svagt regnskab for 2015 med en omsætning på 15,2 mia. kr. være på vej mod store finansielle og indtjeningsmæssige problemer, som meget vel kan bremse de seneste mange års opkøb, og senere udfordre de covenants (lånevilkår), som Falck skal leve op til over for bankerne for at undgå risiko for en opsigelse af det 6 mia. kroner store banklån.
Økonomisk Ugebrevs analyse af de seneste års regnskabsresultater tegner billedet af en koncern, som fremover bliver endnu hårdere presset på indtjeningen – på grund af lave oliepriser, som har ramt divisionen Falck Safety Services. I år vil der tillige komme pres på indtjeningen i den danske del af ambulancedivisionen. Falck mistede nemlig ved de seneste udbud ambulancekørsel i Region Syd til hollandske Bios, og bød med et lavere prisniveau i region Hovedstaden og Sjælland, hvor de nye kontrakter starter i år.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 13.