Fra Handelsbanken:
• Dansk økonomi skrumpede med 6,9% q/q i andet kvartal, viser de nyeste BNP-tal
• Køen af ledige skrumpede lidt overraskende med 5.500 personer i juli
Rekordfald i BNP
Danmarks Statistik har netop offentliggjort det første fulde nationalregnskab for andet kvartal. Selv om faldet i BNP på 6,9% q/q var noget mindre end hvad den foreløbige BNP-indikator viste (-7,4%) og hvad vi havde ventet (-7,1%) , så ændrer det dog ikke ved det faktum, at dansk økonomi blev ramt af et rekordstort tilbageslag i løbet af andet kvartal.
Tallene viser også som ventet, at der var tilbagegang i praktisk taget alle underkomponenter i nationalregnskabet, hvor kun boliginvesteringerne skiller sig ud med en stigning på 1,9% q/q. Det understreger igen, at der for boligmarkedets vedkommende er tale om en lidt speciel krise, hvor dette segment er blandt de mindst påvirkede.
Ellers var der som ventet store fald i især tjenesteforbruget og i de resterende investeringer, og samhandlen med omverdenen var ligeledes ramt af et rekordstort fald.
Men det er gammelt nyt
Selv om det selvfølgelig var interessant at få indblik i hvordan de enkelte underkomponenter i nationalregnskabet har udviklet sig, så er BNP-tallet dog alligevel nok en smule uinteressant, da der er tale om gamle nyheder.
Efter det brutale tilbageslag i det tidlige forår har vi således efterfølgende set en hurtig oprejsning af økonomien igen. Faktisk har aktivitetsfremgangen i tiden efter at samfundet åbnede op igen været noget stærkere end hvad vi havde turdet håbe på og 3. kvartal vil således alt andet lige byde på solide væksttal.
Der har dog været tegn på, at vi muligvis har lagt den ’nemme’ del af den økonomiske genoprejsning bag os, og fremadrettet venter vi en mere ujævn og langtrukken bedring af økonomien, end hvad vi har set de seneste måneder. For indeværende er det vores forventning at dansk økonomi vil skrumpe med lidt over 4% i år, og det ændrer dagens tal ikke på.
Positive takter fra arbejdsmarkedet
Vi fik også friske tal for udviklingen i ledigheden i dag, som bød på en behagelig overraskelse. Modsat vores forventninger skrumpede køen af arbejdsløse således med 5.500 fuldtidspersoner fra juni til juli, således at det samlede antal bruttoledige nu er på 148.100.
Det er overraskende fordi de mere højfrekvente tal for antallet af tilmeldte ledige fra beskæftigelsesministeriet havde viste en stigning i det gennemsnitlige antal tilmeldte ledige på ca. 5.100 i juli. Disse tal er dog ikke omregnet til fuldtidsledige, og dækker over alle ledige, også hvis de ikke modtager nogen form for ydelse, som er kriteriet for at tælle med som bruttoledige.
En umiddelbar konklusion må derfor være, at mange af de ledige i juli hverken modtog dagpenge eller kontanthjælp.
Den ‘officielle’ ledighed er således nu faldet de seneste to måneder, om end der stadig er 44.600 flere ledige i dag i forhold til i februar. De seneste tal fra beskæftigelsesministeriet peger dog heldigvis på, at antallet af tilmeldte ledige er faldet ganske pænt igennem august.
Fremadrettet står vi dog i en noget mere usikker situation bl.a. som følge af udløbet af den hidtidige lønkompensationsordning, men også fordi de økonomiske udsigter fortsat er meget usikre som følge af COVID-19. Lønkompensationsordningen ser dog ud til at ville blive erstattet af en ny arbejdsdelingsordning, som forhåbentligt kan afbøde noget af den negative effekt fra udløbet af lønkompensationen.
Det er dog fortsat vores forventning, at vi vil se stigende arbejdsløshed frem mod årsskiftet, hvor virksomhederne i højere grad skal stå på egne ben, og hvor de negative økonomiske ringe i vandet risikerer at sprede sig og give anledning til at virksomhederne begynder at trimme og tilpasse deres forretninger og medarbejderstabe til en ny økonomisk virkelighed.
