En tilsynsrunde blandt captives, altså koncerners interne forsikringsselskaber, har tilsyneladende skuffet Finanstilsynet: ”Inspektionerne blev, bortset fra to inspektioner, gennemført i første halvår 2015. Finanstilsynet har
på baggrund af forløbet konkluderet, at grundlaget for en særlig tilpasset og målrettet inspektionsform ikke er til stede på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at selskaberne har væsentlige udfordringer med styring og kontrol af outsourcede aktiviteter og med at sikre, at kvaliteten af indberetninger til Finanstilsynet er på et tilfredsstillende højt niveau. Inspektioner i captives vil derfor fremover følge det almindelige format for skadesforsikringsselskaber. Frekvensen af inspektioner vil ligeledes følge den sædvanlige cyklus, hvor inspektionerne planlægges på baggrund af en samlet risikovurdering. Finanstilsynet har over for captive-selskaberne fremhævet vigtigheden af, at de styrer og kontrollerer deres outsourcede aktiviteter på en måde, der lever op til kravene i lovgivningen,” hedder det i tilsynsrapporten.
