Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Flere nye negative signaler i dansk økonomi

Økonomisk ugebrev

mandag 22. september 2014 kl. 9:03

Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for dansk økonomi bliver desværre ved at forværres. I denne opdatering er der særligt tre af de ti signaler, som viser en meget uheldig udvikling.

For det første viser den ledende indikator fra OECD for Danmark, at der nu har været økonomisk opbremsning de seneste fire måneder. Den negative udvikling i OECDs indikator overgås i faldstyrke kun af Tyskland, Irland og Norge. Eksempelvis Sverige viser fortsat fremgang.

For det andet sker der i disse måneder et nyt nærmest uhyggeligt styrtdyk i bankernes udlån til erhvervslivet. Seneste data fra Nationalbanken for udlån til ikke-finansiel virksomhed viser et fald i det samlede udlån på kun én måned fra 348 mia. kr. til 333 mia. kr. Bankernes udlån til erhvervslivet havde ellers siden det tidlige forår stabiliseret sig omkring de 350 mia. kr. Og det er ikke fordi nye realkreditlån til erhverv i realkreditten har kompenseret for bankernes udlånsfald: Udlånet her ligger kun en lille smule højere end for 3-4 måneder siden. Noget kunne altså tyde på, at bankerne igen har smækket pengekassen i. Eller også er investeringslysten i erhvervslivet styrtdykket.

For det tredje ser det ud til at huspriserne igen tager et gevaldigt dyk, på trods af rekordlave realkreditrenter. Meldingerne har ellers senest været meget positive omkring prisudviklingen fra Realkreditrådet og Danmarks Statistik. Men ser man på Homes Husprisstatistik fra august ser billedet umiddelbart meget negativt ud. Ifølge statistikken faldt parcelhuspriserne i august 0,2 %, som et tre måneders glidende gennemsnit. Ses blot på den seneste måneds data er der tale om et prisfald på 3-4 %, hvor det skal bemærkes, at den statistiske usikkerhed på månedstal er høj.

Den positive del af historien er, at de seneste data for beskæftigelse viser plus 4.000 lønmodtagere i den private sektor. Det bør dog bemærkes, at det er Danmarks Statistiks data for 2. kvartal 2014 i forhold til 1. kvartal. De fleste vil huske, at 2. kvartal var ganske godt for både industrien og det private forbrug. Allerede fra juli er industriens afsætning faldet sammen, og det private forbrug har udviklet sig helt fladt. De seneste data for Dankortomsætningen fra Nets indikerer et stagnerende privatforbrug for tredje måned i træk.

Samlet set tyder billedet fortsat på, at dansk økonomi er under en hård opbremsning. Set i det lys er det fortsat forunderligt, at regeringen ikke har nedjusteret sit BNP skøn for 2014. I bedste fald må det betegnes som utroværdigt. Andre økonomer har senest nedjusteret deres skøn, viser Økonomiministeriets Prognoseoversigt. Eksempelvis skønner Nordea ligesom Handelsbanken nu en BNP vækst i år på 0,5 %.

 

Prøv Økonomisk Ugebrev Formue / AktieUgebrevet gratis i 3 uger her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank