Årets højdespringer i ratingen af aktieanalytikere er Carnegies analysechef Lars Topholm. Han kommer ind på fjerdepladsen.
Det har han prøvet før, men de seneste par år har han ligget cirka nummer 15. En stor del af Lars Topholms popularitet hos investorerne skyldes givetvis, at han har ramt rigtigt i sine analyser af Pandora og Novozymes. Men han bliver også af en kollega beskrevet som ”en person, som kunderne rigtigt godt kan lide at tale med.”
Når Lars Topholms personlige kurshop alligevel er lidt ekstra bemærkelsesværdigt, skyldes det, at han for halvandet år siden fik nogle alvorlige ridser i lakken i forbindelse med OW Bunkers konkurs. Carnegie var en af de investeringsbanker, der assisterede den koncernforbundne kapitalfond Altor med den ulykkesaglige børsintroduktion, og efter denne havde man en købsanbefaling på aktien. Analytikeren bag anbefalingen var Lars Topholm, der også i kraft af sin chefstilling efterfølgende måtte forsvare Carnegies rolle i hele forløbet. Men den historie synes investorerne altså at have – om ikke glemt, så i hvert fald tilgivet. Selv siger han til Økonomisk Ugebrev, at han ikke fornemmer, at sagen er et tema for kunderne.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 9.