Konkurrencestyrelsens afgørelse efter ransagning af Falck bliver ventet med spænding i politiske kredse, hvor man også er parat til at stille større krav til offentlige leverandører. Regioner vil efter alt at dømme fremover enten sikre effektiv konkurrence eller også i stigende omfang tage ambulancekørslen hjem. Begge udfald kan ramme Falck-koncernen økonomisk hårdt.
Det er ikke første gang, at et udbud af ambulancekørsel fører til en situation, hvor en udenlandsk virksomhed, der skaber konkurrence på det monopollignende område for ambulancekørsel, enten er tæt på at knække nakken, eller faktisk gjorde det, som det er tilfældet med hollandske Bios i Region Syddanmark. Derfor skal kravene til ambulanceudbud nu gås efter i sømmene, siger formand for bestyrelsen i Danske Regioner, Bent Hansen (S).
”I bestyrelsen i Danske Regioner skal vi bruge efteråret til at se på, hvad der gik galt i Region Syddanmark, og hvad vi kan lære af det. Vi har på Sjælland set eksempler på, at det at overdrage en opgave er gået godt, og så har vi også set det modsatte i Region Syddanmark.”
Bent Hansen siger, at det er vigtigt, at der er konkurrence på området, så man kan teste, at det er de rigtige priser, skatteborgerne betaler. Men at det også er et meget følsomt område, hvor leverandørsikkerhed er afgørende. Regionerne betaler cirka 2,5 mia. kr. om året for ambulancekørsel.
Søg i Vidensbase: Økonomisk Ugebrevs Vidensbase med adgang til artikler, analyser og kortlægninger fra alle publikationer (Abonnenter kan hente password med emailadresse her)
Køb årsabonnement: Ønskes årsbonnement kan det ske her. Du får du straks adgang til Vidensbasen (søgbart artikelarkiv)