Skadesforsikringsbranchens rekordoverskud i 2014 kan meget vel vise sig at blive toppen af de seneste års cyklus med stadig højere overskud på skadesforsikring. I 2014 toppede det forsikringstekniske resultat på syv milliarder kroner, plus et stærkt investeringsafkast på fire mia. kr.
Det blev for branchen til et historisk rekordår med et samlet overskud på 11,3 mia. kr. før skat. Sidste år dykkede det forsikringstekniske resultat med hele 16 procent, viser tal fra Finanstilsynet. Resultatet endte på 5,9 mia. kr. plus et langt mere moderat investeringsresultat på 1,5 mia. kr. – samlet 7,3 mia. kr. svarende til et fald på 35 procent i forhold til året før.
Der er ikke noget at sige til, at netop 2014 blev et fantastisk aktie år for de børsnoterede skadesselskaber, eksempelvis med en kursstigning på 70 procent til Tryg Forsikring. Allerede i marts 2015, da analytikerne begyndte at lugte branchens afmatning, gik det hurtigt ned ad bakke igen. Et halvt år senere var hovedparten af kursstigningen i 2014 spist op af nye kursfald. Efter en længere konsolideringsperiode, er forsikringsaktierne siden juli i år igen begyndt at krybe opad.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 36/2016.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.