Erhvervsdækning: Nykredit, der får godt udbytte af at tæppebombe danske medier med økonomiske kommentarer, citeres i Jyllands-Posten sidste mandag for, at en udbetaling af LD-opsparingen til borgere over 60 år vil pumpe 16 mia. kr. i forbrug, løfte bruttonationalproduktet 0,7 procent og sikre 20.000 job. Og det er jo ikke så dårligt. I bestræbelsen på at lancere en nyhed med gennemslagskraft og store tal, får avisen dog gemt nogle væsentlige forbehold godt nede i artiklen: Det er kun, hvis alle over 60 får udbetalt alle deres LD-penge og med det samme bruger dem allesammen på forbrug, at vi får 20.000 nye job – beregnet ud fra Nykredits økonomiske model. Nå ja, sådan laver man nyheder, kan man sige. Men hvad kan man i realiteten bruge den slags regnestykker til?
Prøv Økonomisk Ugebrev Finans 3 uger gratis her