Opgøret om det fremtidige ejerskab af børsnoterede Mols-Linien har udviklet sig til at blive sommerens dramatiske erhvervshistorie. Økonomisk Ugebrev har den seneste uge gravet sig ned i historien, som rummer en stribe opsigtsvækkende forhold. For det første tyder meget på, at byderen, kapitalfonden Polaris forsøger at rundbarbere de mindre aktionærer, dels med et alt for lavt købstilbud, dels med trusler om afnotering fra børsen, som virker både forretningsmæssigt uetisk og amoralsk. Ja, det lugter af, at Polaris sætter en pistol for panden af de private aktionærer, som ved en afnotering risikerer et betydeligt værditab og derfor alene af den grund måske vil acceptere købstilbuddet. Senest har Polaris trukket i land på truslen. For det andet har Polaris meget svært ved at fremlægge et overbevisende regnestykke for, hvorfor den udmeldte købspris skulle være fair og rimeligt. Især efter, at Mols-Liniens ledelse er kommet med opdaterede overskudsforventninger for 2016, som især på grund af en lavere oliepris ligger langt over det udmeldte overskudsskøn for 2015. Som det fremgår af artiklen om Mols-Linien svarer købstilbuddet, alt andet lige, til en p/e multibel baseret på næste års sandsynlige resultat på fem gange overskuddet efter skat. Med de næste års betydelige fri cash flow kan rentebyrden lettes markant, og trafikudviklingen er i fortsat fremgang.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 23.
