Meget tyder på, at Hellerup Finans’ forretningsmodel indtil videre er baseret på, at der skal hentes ny kapital ind fra investorer til at finansiere den løbende forretning, herunder et stort antal ansatte sælgere. Økonomisk Ugebrevs analyse af Hellerup Finans forretning indikerer, at inflow af likviditet fra driften i porteføljeselskaberne er særdeles begrænset, og at nye eksterne investorer er helt afgørende for at holde hjulene i gang. Det gør modellen ekstremt sårbar, for koncernen vil da være meget følsom over for en situation, hvor salget af ejerandele bremser op. Efter den seneste måneds massive medieomtale er dette en risiko. Men meget tyder på, at aktiesalget i moderselskabet Hellerup Finans Holding helt frem november er gået stærkt. Senest er aktiekapitalen udvidet, så der er tilført ekstra 29 mio. kr.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 42.