Dansk KonjunkturBarometer
Danmarks Statistik kom fredag med foreløbige data for den økonomiske vækst i 3. kvartal, som viste fremgang på 0,5 procent. Det var op mod en halv procent mere end de fleste havde ventet. Selv skriver DS, at ”væksten i tredje kvartal skyldes især fremgang indenfor råstofindvinding, landbrug og servicebrancher primært rettet mod erhverv, hvorimod der var tilbagegang i industrien.” Det oplyses også, at usikkerheden på BNP væksten er plus/minus 0,5 procentpoint i den første måling. Økonomisk Ugebrev har forsøgt at grave dybere i tallene, for at finde ud af, hvad der konkret løfter BNP-væksten. Konklusionen er, at der i den aktuelle opgørelse efter alt at dømme er større usikkerhed end normalt, og at der meget vel kan komme nedrevisioner i de kommende opgørelser for 3. kvartal.
For det første viser det ikke-sæsonkorrigerede BNP i 3. kvartal 2014 faktisk en vækst på minus 0,1. Det kommer betydeligt tættere på det, som økonomer havde forventet. Og det passer godt med, at danskernes privatforbrug faktisk faldt markant mere tilbage end forventet i kvartalet. Privatforbruget driver over halvdelen af økonomien, så det har stor betydning for den samlede vækst.
Uden sæsonkorrektion var vækstbidraget til det samlede BNP tal fra privatforbruget hele minus 1,5 procent i 3. kvartal, og det var betydeligt ringere end 2. kvartal med plus 1,0 procent. I den sæsonkorrigeret opgørelse var vækstbidraget fra privatforbrugt kun minus 0,6 procent.
I den ikke-sæsonkorrigerede opgørelse var de faste bruttoinvesteringer positiv med 0,2 procent, og lagerreduktion i erhvervslivet gav et bidrag til BNP på minus 0,4 procent. Den helt store positive bidragsyder til den faktiske BNP vækst i 3. kvartal var således eksporten med plus 1,5 procent. Samlet set er billedet, baseret på faktiske data, at væksten i 3. kvartal langt hen ad vejen blev trukket af eksporten, hvilket passer godt med, at industrieksporten først for alvor er begyndte at dykke i september eller oktober. Altså ved udgangen af 3. kvartal. Umiddelbart er billedet tegnet af de professionelle prognosemagere, at dansk økonomi var i svag fremgang, baseret på en pæn stigning i privatforbruget, hvilket i den grad ikke passer med BNP-tallene for 3. kvartal.
For det andet tyder meget på, at DS har haft det svært med at sæsonkorrigere tallene for 3. kvartal, og det har uden tvivl givet anledning til større statistiske usikkerheder end normalt. De sæsonkorrigerede værdier for 2. kvartal stemmer stort set, hvis man lægger vækstbidragene fra de enkelte komponenter sammen til en sum, som gerne skulle stemme med den samlede BNP-vækst. I opgørelsen for 3. kvartal er der ganske stor forskel mellem den formelle BNP-vækst på 0,5 procent, og summen af de enkelte BNP komponenters vækstbidrag.
I statistikbanken.dk er de enkelte vækstbidrag oplyst til samlet minus 0,3 procent, som i teorien skulle modsvare den samlede BNP vækst. Men den samlede BNP vækst er opgjort til plus 0,5 procent. Altså en forskel på hele 0,8 procentpoint. DS er opmærksom på forskellene, som forklares med en kompliceret sæsonkorrektion. Når den samlede BNP vækst oplyses til 0,5 procent er det fordi tallene især er baseret på udbudsdata, data for erhvervslivets produktion, som anses for at være mere sikre end data for efterspørgselssiden, altså blandt andet privatforbruget. Men teoretisk set kunne man have valgt omvendt, hvis vurderingen var, at datasikkerheden var større den anden vej.
De nye data for beskæftigelsen, baseret på antal lønmodtagere, givet fortsat et billede af et relativt solidt erhvervsliv. En vigtig forklaring kan være, at tallene kun går til og med september, hvor nedturen i industrien endnu ikke var rigtig startet. Tallene for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere viser en pæn udvikling, hvor endda beskæftigelsen i industrien gik frem med knap 400 i forhold til måneden før.
Største bidragsyder til beskæftigelsen var erhvervsservice, og også delvist offentlig forvaltning. Tallene for oktober og november vil med stor sikkerhed ikke vise samme robust udvikling, hvis man skal tro de seneste måneders målinger af erhvervstilliden i industrien, sammenholdt med den håndfuld fyringsrunder i store erhvervsvirksomheder, som på det seneste er udmeldt, samt data for varslede fyringer. En medvirkende forklaring på de pæne officielle BNP data for 3. kvartal kan således være, at den europæiske opbremsning først for rigtig tog fat i slutningen af 3. kvartal, og at effekterne for alvor første slår igennem i 4. kvartal 2014.
