I USA finansieres uddannelse i stigende grad som en direkte investering ved brug af såkaldte human kapital-kontrakter. Ifølge eksperter kan man meget vel forestille sig spekulation i uddannelser på lige fod med aktier og obligationer. Ifølge kritikere er sådanne human kapital-kontrakter udtryk for kontraktliggjort slaveri. Det skriver erhvervsmediet Erhvervsfilosofi.dk i en analyse af fænomenet.
I dette studieår finansieres 122 studerendes uddannelse via investeringer på Purdue Universitet i staten Indiana. ‘Støt en studerende’-programmet, der er det første af sin art, fungerer på den måde, at den studerende får betalt en del af sin uddannelse, mod at denne indvilger i at tilbagebetale en fast procentdel af sin fremtidige indkomst i en aftalt årrække. Sådanne kontrakttyper kaldes human kapital-kontrakter eller rettere indkomstkontrakter, idet den studerende stiller sin humane kapital som sikkerhed for investorernes finansiering af dennes uddannelse.
Ideologisk set indgår indkomstkontrakter i en politisk diskussion om, hvordan adgangen til de amerikanske universiteter bedst finansieres. Bernie Sanders lovede, at han vil indføre gratis adgang til alle offentlige universiteter, hvis han blev præsident. Præsident Obamas foretrukne finansieringsmodel er statslige studielån, der minder om et SU-lån. Her er renten lavere end ved private lån (ofte op til 10 procent), men det er dog ikke alle, der er kvalificeret til at modtage disse lån, der målretter sig de socioøkonomisk dårligere stillet.
”Indkomstskatter tager også en procentdel af alles indtægter – om man kan lide det eller ej – dog uden en forudgående aftale med den enkelte person. Ifølge kritikkernes logik er vi hermed alle statens slaver,” siger forsker i indkomstkontrakter Miguel Palacios, medstifter og forskningschef i Lumni samt adjunkt i finansøkonomi på Vanderbilt Universitet i Nashville, Tennessee.
