Markedsmodningsfonden har netop uddelt 62 mio. kr. til at 25 nye produkter kommer hurtigere på markedet, oplyser Erhvervsstyrelsen. Et næsten tilsvarende beløb er til rådighed for 2016, og en administrativ omlægning har gjort ordningen mere attraktiv: ”En del af udmøntningen foregik gennem en ny dialogbaseret ansøgningsproces, der har til formål at spare virksomhederne for spildt arbejde, forkorte sagsbehandlingstiden og give adgang til likvide midler hurtigere: ”Det offentlige skal være i øjenhøjde med virksomhederne. Som her, hvor det er lykkedes at skære unødigt papirarbejde bort, så de virksomheder, der får tilsagn, får adgang til likvide midler ca. 6 måneder tidligere end hidtil. Det er en god service for virksomhederne, når det offentlige skærer ned på papirarbejdet,” siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.”
