Danske Banks største aktionær, A.P. Møller Holding, der ejer tyve procent af banken, har været påfaldende tavs siden advokatrapporten om hvidvasksagen blev fremlagt. Hidtil har det været upåagtet, at tidligere Danske Bank direktør Peter Straarup sidder i storaktionærens bestyrelse. Det kan meget vel være baggrunden for storaktionærens passivitet. Og det er ekstremt uheldigt i en tid, hvor Mærsk som storaktionær burde træde i karakter og tage styringen over banken, der aktuelt ikke har noget reelt lederskab, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
I forhold til et naturligt aktivt ejerskab er det en passivitet, der ikke synes i harmoni med det citat, som stifter Arnold Peter Møller huskes mest for: ”Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu”. Derfor spørgsmålet: Hvorfor gik der så mange år, før Danske Bank fik sat fokus på de enorme problemer i filialen i Estland? Udefra set synes det at være et udslag af alt andet end netop ”rettidig omhu”. Men skyldes passiviteten fra storaktionær A. P. Møller Holding i virkeligheden et ønske om ikke at sende rystelser ind i A.P. Møller Holdings egen top?
Økonomisk Ugebrev har gennemgået advokatredegørelsen fra Bruun & Hjejle, og vores konklusion er, at mange pile peger mod daværende Danske Bank topchef Peter Straarup, som en af de store ”skurke”. Og han sidder nu i bestyrelsen for – ja, lige netop – Danske Banks største aktionær, A.P. Møller Holding.
Advokatrapporten giver en nøgtern gennemgang af forløbet fra Danske Bank i 2006 købte Sampo Bank, hvor man fik den estiske filial med i bagagen. Det var under Peter Staarup, som først forlod banken i foråret 2012. Peter Straarups rolle omkring den estiske filial – og hele hvidvasksagen – gør dermed A. P. Møllers tavshed i offentligheden endnu mere påfaldende. Den giver grund til at spørge om, hvor A. P. Møller Holding egentlig står i denne sag?
Hvidvask for milliarder af rubler hver måned
I rapporten afdækkes detaljeret et forløb, hvor Danske Bank allerede i 2007 modtog alvorligt kritiske skriftlige henvendelser fra både det estiske finanstilsyn og fra den russiske centralbank via Finanstilsynet.
Den russiske centralbank beskrev i sit brev til banken sine mistanker om hvidvask anslået til ”billions of rubles monthly”. Advokatrapportens kommentar til Danske Banks reaktion – eller rettere mangel på samme: ”Danske Bank forpassede imidlertid denne første klare mulighed.” Advokatrapporten udtrykker altså allerede her en meget hård kritik.
Den daværende ledelse for Danske Bank fravalgte allerede dengang, at lade den estiske bank (senere filial) overgå til Danske Banks IT-platform. Et er således, at selve bankdokumenterne var udformet på estisk eller russisk – men også selve udviklingen i pengeflow’et på kontiene, fravalgte Danske Banks hovedsæde af omkostningsmæssige grunde at kunne følge direkte med i. Dermed skabtes et isoleret hjørneværelse i banken, hvor de ufatteligt store beløb fik lov til uhindret at passere.
For at føje spot til skade, gav Danske Bank den 27. august 2007 et svar til Finanstilsynet, hvor Bruun & Hjejle skriver at Danske Bank ”… anførte fejlagtigt, at det estiske finanstilsyns ”conclusion of the inspection was that the bank complies with the existing laws and regulations”, og at det estiske finanstilsyn ikke havde haft nogen ”material observations”. Bruun & Hjejle beskriver, hvorledes Danske Banks svar til det danske finanstilsyn således var i direkte modstrid med indholdet af de henvendelser, som Danske Bank havde modtaget.
Den topansvarlige i Danske Bank for disse beslutninger var Peter Straarup. Selv om medierne har haft fokus også på Peter Straarup, er det indtil nu – med nogle undtagelser – lykkedes Peter Straarup at gå fri af kritikken fra medierne og beslutningstagerne. Fokus har været på Thomas Borgen og Ole Andersen. Foreholdt sin stilling i advokatrapporten, er Peter Straarup endog i Berlingske Business blevet citeret for det nærmest overdrevent tilbagelænede svar: ”Jeg er en gammel mand, og jeg synes ikke, at gamle mænd skal udtale sig om ting, der er sket for mange år siden.”
Ansvarsforflygtigelse
Men kan han slippe afsted med denne nonchalance? Kan man virkelig på den ene side føle sig kapabel til at sidde i en bestyrelse for et selskab med en balance på 435 milliarder kroner – og herefter erklære, at alderen fritager for pligten til at forholde sig til dybt problematiske forhold, der ligger mindre end 11 år tilbage i tid?
