Dagens offentliggørelse af Konjunkturbarometer for dansk industri fra Danmarks Statistik viser et uhyggeligt fald i industriens ordreindgang. det meget negative billede bekræfter de seneste måneders hårde opbremsning i industriens ordreindgang, som de næste måneder vil sætte sig i lavere produktion og sandsynligvis faldende beskæftigelse. Udviklingen slår en tyk streg under regeringens seneste BNP-prognose som utroværdig og rent dagdrømmeri.



