Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Ingen signaler om alvorlig virussmitte af dansk økonomi – endnu

Morten W. Langer

torsdag 27. februar 2020 kl. 10:46

Fra Handelsbanken:

Ingen signaler om alvorlig virussmitte af dansk økonomi – endnu

• Dagens konjunkturbarometre indikerer afdæmpet økonomisk vækst, men ingen alvorlig virussmitte endnu

• Industriens konjunkturbarometer steg lidt mere end ventet fra -9 til -4 i februar

• Servicesektorens barometer holdt sig uændret på 6, mens byggesektorens barometer steg fra -7 til -3

• Detailsektoren er fortsat presset, med et fald i barometret fra 0 til -4

Lidt bedre, men stadig svage signaler fra industrien
Industriens konjunkturbarometer steg fra -9 til -4 i februar, og fulgte dermed signalerne fra fremstillingssektoren i flere af Danmarks større samhandelslande. Det var især en stigning i produktionsforventningerne, der løftede barometret. Dermed kan vi i hvert fald indtil videre konstatere, at virusudbruddets forstyrrelser af de globale forsyningskæder, og de stigende bekymringer for negative konsekvenser på den globale efterspørgsel, ikke ser ud til at have sat sig tydelige spor herhjemme endnu. Vi mener dog, at det formentligt blot er en stakket frist, hvor den seneste tids spredning af virusset uden for Kina, i vores øjne kommer til at få negative konsekvenser for industrien herhjemme. Det skal da også understreges, at industriens barometre selv uden virusbekymring, fortsat befinder sig på et relativt svagt niveau.

Detailsektoren er fortsat under pres
Mens både service- og byggesektoren ikke bød på de store overraskelser, så faldt detailsektorens barometer fra 0 til -4 i februar – det svageste niveau siden 2013. Det vidner om fortsatte store udfordringer for den danske butikssektor, som til dels er presset af stigende køb af varer via udenlandske web-shops, men formentligt også af fortsat generelt forsigtige forbrugere. Baseret på barometret ser det således ud til at perioden med svagt detailsalg bestemt ikke er overstået endnu, jf. figur. Det meget varme vejr i februar, som nok har sat en bremse på især tøjsalget, kan muligvis være en forklaring på styrtdykket i detailsektorens vurdering af den faktiske omsætning i februar.

Virustrussel hænger også over dansk økonomi
Samlet trak den sammensatte tillidsindikator for dansk økonomi, der også inkluderer forbrugertilliden, i vejret i februar. Dog er niveauet for tillidsindikatoren bestemt ikke prangende, og indikerer fortsat relativt afdæmpet økonomisk vækst. I morgen offentliggøres der BNP-tal for fjerde kvartal sidste år, hvor vi venter at kvartalsvæksten aftager til 0,1% q/q. Selv om det fortsat er vores forventning, at vi forhåbentligt står over for en relativt blød landing i dansk økonomi, må vi dog også konstatere, at der er en betydelig og stigende risiko for at væksten bremser mere op som følge af den aktuelle spredning af corona-virusset, og den negative effekt det kan få på den globale økonomi og på danske virksomheder. For indeværende venter vi en økonomisk vækst i omegnen af 1,25% i år, men risikoen for at væksten bliver mærkbart lavere er for indeværende høj i vores øjne, alt afhængig af hvor hurtigt det lykkedes at inddæmme virus-udbruddet.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank