Kommentar: Efter Murens fald erklærede den berømte amerikanske politolog Francis Fukuyama liberalismen for sejrherren, der stod alene tilbage i ringen efter ’knockouten’ af angivelige socialister i østblokken. Han tog fejl! Sådan skriver pensioneret professor Gorm Winther i en kommentar i Erhvervsfilosofi.dk. Han er Ph.D. og cand. oecon. med tilknytning til Aalborg Universitet indenfor international politisk økonomi, udviklingsøkonomi og erhvervsudvikling i Arktis.
Nyliberalismens gospel om det frie marked, privatejendommen og det parlamentariske demokrati har fået sig nogle alvorlige ridser i lakken, og interessen for Karl Marx er stigende.
Højrefløjens fremmarch indebærer, at man vil tilbage til nationalstaten og protektionismen, men det europæiske venstre banker også på. Ifølge britiske The Guardian er nogle europæere begyndt at interessere sig for Karl Marx igen. Det tidligere østtyske forlag Karl-Dietz beretter om stigende salgstal for Marx-litteratur, ikke mindst milepælen i den menneskelige tænknings historie ’Das Kapital’, der er på mode igen.
Røde Oscar (La Fontaine) udtalte i 2008, hvor den internationale økonomiske krise slog igennem, til DieWelt, at dele af ’Det kommunistiske manifest’ burde indgå i Die Linkes politik. Med opfordringen om at socialisere nøgleindustrier citerede han Marx. Når borgerskabet ”tilslører udbytningen af det menneskelige arbejde med religiøse og politiske illusioner, har man erstattet nøgen, skamløs, direkte, brutal udbytning” med noget, der er bedragerisk og folkeforførende.
Men det er ikke kun dele af venstrefløjen, der graver ‘den hvidskæggede’ frem igen. Efter finanskrisen, der opstod i 2008, var der flere kilder af traditionel observans, der samstemmende pegede på nødvendigheden af at genoptage studiet af Marx. Ledende økonomi- og erhvervstidsskrifter og -websider peger igen på Marx.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 06/2017.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.