Det kommende opkøbstilbud på ejerskabet af TDC fra kapitalfonden Macquarie, ATP, PFA og PKA rejser umiddelbart flere spørgsmål, end der er givet svar. Investorgruppen har fortalt en rosenrød historie om, hvad de vil med TDC. Men hvad med alle de ubesvarede spørgsmål?

Lad det være sagt med det samme: Investorgruppen, der har meldt sin interesse for at købe aktiekapitalen i TDC, kommer uden tvivl til at overtage den store, danske telekoncern. Købstilbuddet er umiddelbart attraktivt. Men husk: Den attraktive købspris bunder kun i én ting, nemlig at de som investorer også forventer solide afkast på deres investering mange år frem.

Spørgsmålet er, hvordan de tør kaste sig ud i en investering til over 40 mia. kr., når det danske telemarked er præget af benhård konkurrence, stram politisk regulering fra myndighedernes side og lave forbrugerpriser? Investorgruppen har løftet lidt af sløret for deres plan, som vi umiddelbart ser som en tretrinsraket.

For det første vil de nye ejere alene satse på infrastrukturen, og især TDC’s landsdækkende fibernet. Danskerne er storforbrugere af bredbånd, og sådan vil det kun fortsætte og forstærkes. Det betyder, at alle indholdsforretninger kan frasælges, blandt andet den danske og norske kabel-tv-forretning, som er noget af en guldgrube. Et frasalg kan indbringe mange milliarder og finansiere en stor del af købsprisen. Denne del af planen ser vi ikke nogen problemer i, fordi det bunder i den strategi, ejerne nu vælger at forfølge.

For det andet har investorgruppen åbent erklæret, at den ønsker at samarbejde med de store energiselskaber, som selv har anlagt fibernet til bredbånd i deres regioner. Efter en stribe fusioner er der ikke mange andre udbydere end TDC: Waoo, som har energiselskabet Seas-NVE som største aktionær med en historie som dominerende i Syd- og Vestsjælland. Stofa/SE, som ejes af Syd Energi med historisk dominans i Sønderjylland, som også ejer Boxer TV. Og endelig er der Bredbånd Nord, som ejes af energiselskaberne Himmerlands Elforsyning og midtjyske EnergiMidt med dominans i Midt- og Nordjylland.

Der er altså grundlæggende fire store udbydere af bredbåndsinfrastruktur, som i dag skaber benhård konkurrence og knivskarpe priser for private og virksomheder. Problemet er, at hvis de uhindret får lov til at samordne, så de deler markedet mellem sig, og kun udbygger nettet i deres ”eget” geografiske område, har vi hurtigt noget, det ligner et monopol. Monopollignende tilstande vil utvivlsomt give højere priser, og måske en ringere kapacitetsudbygning af infrastrukturen.

For det tredje er det rigtig afgørende, hvordan politikerne og konkurrencemyndighederne vil håndtere det kommende opkøb af TDC. Vores skud er, at investorgruppen allerede har fået et uformelt grønt lys til at sætte priserne op på bredbåndsforbindelser og lov til i højere grad at samordne deres udbygning, priser og produkter med de tre store energiselskaber.

Politikerne er sikkert velmenende, fordi de tror, at det vil gavne udbygningen af den danske infrastruktur, og dermed samfundet, erhvervslivet og danskerne. Men vi er også ret sikre på, at de ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok – og at vi er på vej til at sætte den danske frontløberrolle som foregangsland på billig effektiv teleinfrastruktur over styr.

Man kan meget let få den mistanke, at investorgruppen allerede har været rundt hos de store energiselskaber og lavet aftaler om, hvordan kagen skal deles mellem dem, og hvordan der sker en samordning, som konkurrencemyndighederne måske ikke kan sætte en finger på. Men som alligevel kommer til at virke som et de facto monopol.

Man kan også få den mistanke, at investorgruppen har været rundt hos centrale politikere og konkurrencemyndigheder for at få klappet tingene af, så de har nogenlunde klarhed om deres business case. Faktisk vil det være fuldstændig utænkeligt, at de kaster sig ud i en investering til over 40 mia. kr. uden at have klarhed om disse ting.

Endelig er det vigtigt at få kortlagt, om der overhovedet er brug for en massiv udbygning af den danske bredbånds-infrastruktur. Ja, der er fortsat nogle småøer hist og hist i udkantsdanmark, som ikke har tilfredsstillende bredbåndsdækning. Men det er næppe en farbar vej at dække disse lokale småområder, mod at overlade styringen til et monopol. Så under alle omstændigheder er det nu, at politikerne og myndighederne skal på banen – for at kortlægge og forstå konsekvenserne af det, der nu er ved at ske.