Det udenlandske forsikringsselskab Gable med op mod 15.000 danske kunder er tæt på konkurs. Danske agenter, sælger stadig Gables forsikringer, og det sker uden at oplyse kunderne om de økonomiske problemer i forsikringsselskabet.
Tusindvis af danskere bliver for tiden tilbudt ejerskifteforsikringer til en pris på op mod tyve tusinde kroner. Forsikringer, som kan være værdiløse om få uger. Det skyldes, at forsikringsselskabet bag de udstedte forsikringer er kommet i så alvorlige økonomiske vanskeligheder, at revisorerne end ikke vil tage stilling til selskabets regnskab. Dermed risikerer selskabet at gå konkurs.
Forsikringerne formidles herhjemme af forårets mest kontroversielle forsikringsselskab Husejernes Forsikring, der i TV2-programmet ”Whistleblower” midt i maj blev beskyldt for at bruge tæskehold mod kunderne. Her tre måneder senere er den altså gal igen.
Husejernes Forsikring formidler forsikringer fra det udenlandske forsikringsselskab Gable, som hen over sommeren er kommet i en så alvorlig situation, at aktiekursen er styrtdykket til tæt på nul, og ledelsen selv sår tvivl om selskabet er en ”going concern” – på regnskabssprog oversat til, om virksomheden overhovedet kan fortsætte driften – og dermed være i stand til at udbetale erstatninger til kunderne.
Søg i Vidensbase: Økonomisk Ugebrevs Vidensbase med adgang til artikler, analyser og kortlægninger fra alle publikationer (Abonnenter kan hente password med emailadresse her)
Køb årsabonnement: Ønskes årsbonnement kan det ske her. Du får du straks adgang til Vidensbasen (søgbart artikelarkiv)