Konsolidering af pensionsbranchen bremses

Flere fusioner i pensionssektoren er de seneste år endt med, at pensionsopsparerne over en bred kam bliver sat voldsomt ned i pension.

Udviklingen kan gøre det meget svært i fremtiden at få de afgørende accepter fra medlemmerne i små pensionskasser til at lade sig opsluge af de større. Pensionsselskaberne er dermed blevet deres egen værste modstander i en konsolideringsbølge, alle erkender nødvendigheden af.

Om godt en uge går det første slag i gang. 1500 hundrede danske pensionsopsparere er gået sammen i en protestgruppe mod Danmarks fjerdestørste pensionsselskab, AP Pension. Deres pensioner er blevet skrevet ned med op mod 25 procent, og nu går de rettens vej for at få pengene igen.

”Nu kører vi et gruppesøgsmål mod AP Pension. Den store gruppe på 1500 mennesker er velorganiseret, da vi sidder på halvdelen af de delegerede pladser i en af afdelingerne i AP Pension, og derfor er vi heller ikke særligt populære i AP Pension. Det er 211 medlemmer, der har anlagt sagen. Sagens igangsætning sker 22. februar, hvor det første telefonmøde finder sted med en dommer og AP Pensions og vores advokater. Sagen skal formentlig køre ved Østre Landsret,” fortæller tidligere skatteminister Frode Sørensen, der er talsmand for 1500 utilfredse kunder i AP Pension og fungerende rådgiver for de 211, der har anlagt sagen.

Generel mistillid
Også en anden ny protestgruppe er ved at se dagens lys. Som beskrevet på side 1-3 i denne udgave har PFA Pension også lige nedsat pensionsopsparingen for knap tusind danskere. De kommer også fra en mindre pensionskasse, som er smeltet ind i PFA.

”Da vi skulle godkende overdragelsen til PFA på generalforsamlingen, var der opsat en teleslynge, der forstærker lyden, for at folk kan høre. Mange er over 90 år og bruger høreapparat. De har jo ikke en chance for at gennemskue de flotte løfter fra PFA, som man nu har brudt. Så folk klager ikke, selv om jeg har været i kontakt med mange, der er utilfredse. Men de kan ikke overskue at klare det selv,” fortæller Svend Aage Eeg, der er et af de medlemmer, som PFA nu har sat ned i pension efter overtagelsen fra den tidligere pensionskasse PVJ.

Ifølge Frode Sørensen lurer den generelle mistillid blandt medlemmerne i de mindre kasser. ”Gennemsnitsalderen hos vores medlemmer er så høj, at der nok vil være nogle, der ikke når at opleve resultatet. Alligevel har de hver især sat 10.000 kr. af privat for at føre sagen,” siger han.

De store nedsættelser af pensionerne opfattes som en rød klud i øjet på en generation, der har sparet solidarisk op, men ender med at føle sig forskelsbehandlet. Samtidig buldrer pensionsmaskinen videre. For få uger siden blev det offentliggjort, at DIP (ingeni-ører) og JØP (økonomer og jurister) arbejder hen mod fusion inden for to år. Pensionskasser for Arkitekter og Jordbrugsakademikere er på vej mod Sampension. ISP (andre ingeniører) bliver formentlig opslugt af AP Pension. Men først skal de alle have medlemmernes ja.

Udviklingen er ikke bare naturlig, men nødvendig. Det bliver kun dyrere og dyrere at drive pensionskasse. Mere og mere lovgivning koster penge, og i nogle kasser bliver man blot færre og færre om at dele regningen. Tag bare et kig på dagens pensionsmarked, hvor forskellen mellem dyreste og billigste administrationsomkostninger er faktor ti. Det bliver til mange penge, når pensionen skal udbetales. Endnu værre bliver spredningen mellem dyreste og billigste, hvis man også tager højde for omkostninger til investering, der udgør broderparten.

Den slags fører over tid til store forskelle i afkast og størrelsen af pensionsdepotet. Et tjek på branchen egen afkastportal Fakta om Pension viser, at de største afkast set over fem år ligger på over 5 procent årligt, mens de laveste ligger under 2 procent i de garanterede pensioner. Den slags forskelle betyder millioner fra eller til, når man går på pension.

Og tænk bare på den aktuelle jagt på alternative investeringer. Det kan en lille pensionskasse ikke løfte alene.

Selskabet vandt – medlemmerne tabte
Derfor er pensionsselskabernes ensidige jagt på vækst et tveægget sværd. Bagsiden af medaljen er, hvis pensionsselskaber ender med at love for meget, i deres iver over at opsluge andre. Eller i hvert fald glemmer at fortælle om risici.

”Der kan være pensionskasser, der ikke kan overleve alene. Men samtidig er det jo decideret uanstændigt pludselig at nedsætte folks pensioner med 24 procent. Man fik da hurtigt fornemmelsen af, at AP Pension meget gerne ville have nogle flere medlemmer og den gode kapital, vi kom med. Vi kom med over 20 mia. kr. Men de glemte at fortælle noget som helst om det, der skete efterfølgende,” siger Frode Sørensen.

læs hele udgivelsen her

Carsten Vitoft