Der er udpræget enighed om, at ECB denne gang rent faktisk leverede alt, hvad markedet kunne forvente. Alligevel gik det som ved rentemødet i december – markedet blev efterladt dybt skuffet med en betydelig markedsreaktion som følge, nemlig en markant styrkelse af EUR og stigende renter. Det var dermed lige præcis den reaktion, centralbankchef Draghis for alt i verden ville undgå, som alligevel blev resultatet.
Det store spørgsmål er bagefter, hvordan det dog kunne gå så galt. Det var nemlig ikke de tiltag, ECB kom med, som skuffede. Her blev der leveret en rentenedsættelse på 10 basispoint på deposit-renten til nu -0,40 procent, som de fleste forventede. På opkøbssiden blev der leveret mere end forventet, nemlig en stigning i det månedlige obligationsopkøb fra 60 mia. EUR til nu 80 mia. EUR. Her var der generelt kun forventet den halve stigning. Også både refirenten og den marginale låne- rente blev sænket – begge med 5 basispoint.
Herudover blev den type obligationer, ECB kan købe, nu udvidet for virksomhedsobligationers vedkommende. Der blev ligeledes lanceret et LTRO-program. Dermed fik markedet tiltag til overflod. Men den malurt, der fik markedet til at vende fuldstændig rundt efter den første euforiske reaktion, var bemærkninger fra centralbankchef Draghi om, at han nu ikke forventede flere rentenedsættelser. Lige præcis den bemærkning kunne markedet ikke så godt lide, og en voldsom straffeekspedition blev sat i gang.
Seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingö fra Handelsbanken peger på, at det billede, der nu begynder at tegne sig, er, at værktøjskassen er ved at være tom. Frygten er nemlig, at hvis ECB ikke er villig til om nødvendigt at komme med flere rentenedsættelser,
men i stedet vil benytte en palette af andre værktøjer med mere tvivlsom effekt, så har vi måske en centralbank, der er løbet tør for ammunition. Det giver nervøsitet, for hvad skal der så ske, hvis de værktøjer, man har brugt og kan bruge, ikke virker. Det er efter alt at dømme denne frygt, der nu har fået overtaget.
Uanset meldingerne fra Draghi fastholder Nordea i en vurdering, at der stadig kan tænkes endnu en rentenedsættelse til juni. Man forventer dermed, at renten til juni sænkes med 10 basispoint til -0,50 procent.
