Kort rente: Det er de voldsomme europæiske tiltag på det pengepolitiske område, der i øjeblikket sætter dagsordenen med overraskende massive opkøb af statsobligationer i en lang periode. Men efter alt at dømme ændrer det ikke på markedets forventninger til, at den amerikanske centralbank står umiddelbart over for renteforhøjelser. Både Danske Bank, Nordea og Handelsbanken ser således den første amerikanske renteforhøjelse senest til sommer. De forventer alle tre en amerikansk udlånsrenten på 0,5 procent på et halvt års sigt. Også i løbet af andet halvår ser de alle tre yderligere renteforhøjelser, så den amerikanske udlånsrente ved årets udgang er oppe på 1,00-1,25 procent.
Det er til trods for, at der i øjeblikket ikke er det lønpres i amerikansk økonomi, som de fleste økonomer ellers havde forventet ville vise sig i takt med, at arbejdsløsheden er faldet. Nordea peger dog i sin seneste vurdering på, at hvis der ikke kommer klare tegn på et stigende lønpres, kan den første amerikanske renteforhøjelse måske blive skubbet til september. Derimod er der ikke forventninger i markedet om, at det store europæiske QE-program kommer til at udskyde de amerikanske rentestigninger. Heller ikke selv om der på den korte bane været en afsmitning af faldet i de lange europæiske renter til også de amerikanske, så den tiårige amerikanske rente fredag faldt til 1,83 procent.
Når det gælder de danske renter, er det ved den seneste ændring alene indlånsrenten, der er sænket yderligere til nu -0,35 procent på indskudsbeviser, mens udlånsrenten er uændret 0,05 procent. Forklaringen på, at Nationalbanken bruger denne rente som et forsøg på at presse kronekursen nedad, er, at det er den, der har betydning i forhold til valutakursen. Samtidig har der været ganske betydelige interventioner for at svække den danske krone, og kombination af rentenedsættelse og interventioner har da også fået kronen svækket, så den nu er et stykke fra det meget stærke niveau, der har hersket, navnlig efter at den schweiziske centralbank slap grebet om CHF. Det har nogle steder ført til en vurdering af, at Danmark kunne være den næste valuta, der kom under alvorligt pres. Den vurdering afvises af stort set alle i det finansielle marked. Ultimativt er der da også stadig et valutasamarbejde, der betyder, at ECB vil skulle hjælpe Nationalbanken ved et meget voldsomt pres.
