Den seneste uges markante uro på de finansielle markeder har bragt tvivl frem hos investorerne på en række områder. Et af de områder er de kommende amerikanske rentestigninger. Der er bred enighed om, at amerikansk økonomi er i så flot fremgang, at centralbanken vil komme med den første renteforhøjelse næste år. Men forventningerne til, hvornår det kommer til at ske, er nu mindre klare. Ganske vist fortsætter de amerikanske nøgletal på den absolut stærke side. Den forløbne uge viste således en større end forventet stigning i industriproduktionen, og også noget lavere tal for nye arbejdsløse end forventet.
Men de faldende råvarepriser, og særligt de faldende oliepriser, betyder, at inflationen vil komme under et nedadgående pres. Tilmed skabte et af Fed-medlemmerne usikkerhed ved at sige, at Fed kunne overveje at udskyde udfasningen af de kvantitative lempelser. Her ligger det i kortene, at udfasningen vil være afsluttet ved næste Fed-møde i denne måned. Men hvis det udskydes, kan det også betyde, at tidspunktet for første renteforhøjelse bliver udskudt. Det kan være med til at underminere USD-kursen, der ellers er blevet styrket markant på forventninger om højere renter. Danske Bank ser i sin nye vurdering fortsat april som det tidspunkt, hvor den første renteforhøjelse i USA kommer, men holder nu døren åben for, at det kan blive senere.
Nordea vurderer, at der i markedet ikke er plads til, at nøgletallene skuffer, for det vil kunne sætte fornyet gang i den finansielle uro. De amerikanske tal har været flotte, og det har efter Nordeas vurdering foreløbig kunnet dæmpe uroen noget. Men samtidig er der nu fornyet uro omkring Grækenland. Her peger chefstrateg Simon Derrick fra BNY Mellon på, at den græske beslutning om at forlade støtteprogrammet før tid og begynde selv at sælge statsobligationer på markedsvilkår, måske ikke har været fornuftig. Det har foreløbig ført til massive kursfald på aktiemarkedet og en stigning i den tiårige rente på 200 basispoint. Medvirkende til uroen er, at der er stigende politisk opbakning til det yderligtgående venstrefløjsparti Syriza, der er imod EU-hjælpepakkerne. Det kan derfor betyde problemer med at få opbakning til valget af præsident til februar, og måske kan det udløse et nyvalg.
