De seneste dage er presset på kronen blevet mindre. Det kommer efter en periode på omkring tre uger, hvor kronen stille og roligt er blevet presset lidt svagere i forhold til EUR. Det betyder, at kronen nu i mere end en måned konstant har befundet sig på den svage side af centralpariteten. Senioranalytiker Jens Nærvig fra Danske Bank vurderer, at der er nok er flere elementer i forklaringen på dette forløb. ”Der kan dels være tale om effekter af bl.a. pensionsbranchens afdækning af udenlandske aktiebeholdninger i forbindelse med uroen på de finansielle markeder, og det kan også have spillet ind, at den kinesiske centralbank har solgt valuta, der i højere grad har ramt kronen end EUR,” siger Jens Nærvig. Under alle omstændigheder ser han nu tegn på, at dette pres er aftaget.
Han vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at Nationalbanken til marts vil følge en forventet rentenedsættelse fra ECB’s side med en dansk rentenedsættelse for indskudsbeviser, så renten igen kommer ned på -0,75 procent. Et af argumenterne er, at det spænd, vi i øjeblikket har i markedsrenterne, svarer meget godt til det, der var gældende i 2013, som kan betragtes som et roligt år, og dermed udtryk for et normalt spænd. ”Men hvis ECB skulle overraske og vælge at sænke renten med 20 basispoint, så er vi overbeviste om at Nationalbanken kun delvis vil følge med. Vi er ret sikre på, at de -0,75 procent er bunden. Nationalbanken vil efter vores vurdering ikke have lyst til at bevæge sig længere end, for det er uprøvet terræn, siger Jens Nærvig.
Det vil så i givet fald måske kunne føre til, at kronen bliver styrket lidt, og det kan måske også betyde, at Nationalbanken igen må opbygge øgede valutareserver ved at sælge kroner i markedet. Det har man formentlig også plads til, efter at man gennem mange måneder har oplevet valutareserven blive reduceret ned til et niveau, der svarer til en tidligere normal. I januar var der kun tale om intervention for knap 8 mia. kr., og det var for at styrke kronen.
Skulle ECB senere på året komme med yderligere rentenedsættelser, hvilket der er en del, der forventer, tror Jens Nærvig ikke på, at Nationalbanken til den tid vil følge med. Det vil så formentlig føre til både en stærkere krone og en stigende valutareserve.
