Kort rente: Der er gode teoretiske forklaringer på at der har været – og stadig er – et opadgående pres på kronen. Det massive overskud på betalingsbalancen betyder, at der også fremover er udsigt til et pres opad på kronen.
Der er ikke forventninger om, at Nationalbanken skal forhøje nogen af deres rentesatser foreløbig, selvom det værste opadgående pres på kronen for en stund er aftaget. Aktuelt ligger EUR/DKK lige over 7,44 og dermed stadig klart på den stærke side af centralpariteten 7,4604.
En af de teoretiske argumenter for dette pres opad på kronen er det solide danske betalingsbalanceoverskud. Chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea har i en analyse set på udviklingen over en længere periode, hvor den danske betalingsbalance over de seneste ca. 30 år har bevæget sig fra et underskud på omkring fem procent af BNP til et aktuelt overskud omkring otte procent af BNP.
Årsagen til, at det netop er denne periode der er interessant er, at vi har haft den samme centralparitet. Med andre ord er det i denne periode, at der har været defineret er fastkurspolitik. I økonomier med flydende valutakurser ville et så massivt betalingsbalanceoverskud føre til en styrkelse af valutakursen for at udligne, men det forhindrer det danske fastkurssystem. Derfor peger Jan Størup Nielsen i analysen på, at en udligning i stedet måske sker ved, at den danske inflation og lønudvikling i en lang periode går hurtigere end i udlandet. Men netop her viser den såkaldte Phillips-kurve, at der er sket et skifte, så der nu i mindre grad end før kommer lønpres som følge af lav arbejdsløshed. Det er bl.a. som følge af en række strukturreformer. Konklusionen er derfor, at der vil være behov for en lang periode, hvor den danske rente er så lav, at det i sig selv modvirker opadgående pres på kronen, og dermed formentlig en lang periode med lavere danske officielle renter end i EUR-zonen.
Ejlif Thomasen
