Signalerne fra den amerikanske centralbank har på det seneste gået i retning af, at man ville lægge meget vægt på de nøgletal, der ville blive offentliggjort om udviklingen på bl.a. arbejdsmarkedet, og at det i praksis derfor handlede om, hvor stærke arbejdsmarkedstallene er. På den baggrund ligger det derfor nu ganske meget i kortene, at Fed allerede til december vælger at forhøje renten. Fredagens arbejdsmarkedsrapport var nemlig overraskende stærk i forhold til markedets forventninger. Konsensus var forventning om 182.000 nye jobs, og Nordea lagde sig over med forventning om 200.000 jobs. Virkeligheden overgik med i stedet at vise 271.000 nye jobs. Samtidig skete der en opjustering af tallene for august og september – ganske vist ikke så meget, men dog i den positive retning.
Markedets reaktion på de positive tal er, at det nu anses for meget sandsynligt, at Fed hæver renten til december, selvom der kommer endnu en jobrapport forinden. Chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen fra Nordea vurderer, at bare tallet var over 150.000, ville det pege mod en renteforhøjelse. Han hæfter sig oven på rapporten ved, at oktober-tallene viste sig at være jobvækst på mange områder, og at det dermed er udtryk for en bredt funderet fremgang. De stærke tal betyder, at arbejdsløsheden samtidig faldt til 5,0 procent, og endnu vigtigere: Der er nu tegn på at lønningerne stiger hurtigere, og det er netop en af de faktorer, Fed hidtil har spejdet efter. Ifølge Johnny Bo Jakobsen er de nye tal for lønvæksten med en stigning på 2,5 procent de stærkeste tal siden juli 2009. Johnny Bo Jakobsen forventer, at vi fremover vil se en yderligere vækst i lønfremgangen til omkring 3 procent i løbet af det kommende år.
Den næste arbejdsmarkedsrapport vil være den sidste og afgørende inden rentemødet medio december.
Selvom de amerikanske renter nu har kraftig pil opad, ændrer det ikke på forventningerne til ECB. De to kontinenter står til at bevæge sig i stik modsatte ret- ninger. For ECB er der stadig en udbredt forventning om, at der kan komme nye lempelsestiltag, og det betyder samtidig, at forventningerne til Nationalbanken vil være afventende. Lavere ECB-renter vil helt fjerne presset på Nationalbanken, og derfor udskyde danske renteforhøjelser.
