I takt med at Grækenland den seneste måned har domineret dagsordenen i eurozonen, har det også givet betydelig påvirkning af markedet for kreditobligationer. Rentespændet mellem statsobligationer og de ikke- finansielle high yield-papirer er udvidet fra et niveau omkring 370-380 basispoint til 420-430 basispoint. På det seneste har niveauet ligget i 400-430 basispoint.
Men trods den aktuelle uro vurderer Jyske Bank i en ny analyse, at den bedre økonomiske udvikling i Europa kommer til at betyde, at vi fortsat vil se lave defaultrater, og at det betyder, at kreditrisikoen ikke vil stige nævneværdigt.
På den korte bane er det selvfølgelig i høj grad den græske krise, der påvirker. Skulle der komme en form for aftale på plads inden månedsskiftet, så vil det formentlig bare betyde, at vi igen på et senere tidspunkt vil stå i nogenlunde samme situation igen. Men hvis Grækenland ender med at forlade eurosamarbejdet her i sommer, vurderer virksomhedsobligationsanalytiker Bo Andersen fra Jyske Bank, at den første reaktion på markedet for kreditobligationer vil være en udvidelse af rentespændet på mindst 100 basispoint. Men samtidig vil der sandsynligvis ske det, at statsobligationer i vores del af Europa vil opleve en safe haven-effekt med faldende renter som resultat, og det betyder, at tabet på kreditobligationerne ikke vil få fuld effekt af spændudvidelsen.
Men uanset forløbet på kort sigt forventer Jyske Bank i analysen, at vi på 9-12 måneders sigt vil have en situation, hvor de gode fundamentale forhold betyder, at denne spændudvidelse vil blive absorberet. Der er fortsat lave defaultrater, positiv ratingtrend, stigende positiv omsætning og ebitda-vækst. Risikoen er dog, at en eventuel græsk udtræden af eurosamarbejdet på en eller anden måde forplanter sig, så der enten kommer usikkerhed om andre lande, eller at det medfører et tilbageslag i den vækst, der trods alt ser ud til at være i europæisk økonomi.
Gennem de seneste to år har udviklingen vist både stigende ebitda og stigende vækst i omsætningen. Ser man på ratingudviklingen, viser historikken, at PMI er en indikator for udviklingen, og holder denne sammenhæng, vil der være udsigt til en positiv udvikling i ratingen. Samlet betyder det, at Jyske Bank forventer, at defaultraterne de kommende 12 måneder vil holde sig under 2 procent. Det vil dermed være et yderligere fald i forhold til det aktuelle niveau på 2,2 procent.
Ser man frem, ligger det stigende statsrenter i kortene. Det gælder først og fremmest for de amerikanske obligationer, men markederne hænger som bekendt sammen i et vist omfang, og dermed er den generelle forventning også, at vi vil se de europæiske statsrenter stige, men dog ganske moderat.
Jyske Bank peger i analysen på, at det bestemt ikke betyder en udvidelse af rentespændet til kreditobligationer – måske endda tværtimod.
Historisk er der tendens til, at stigende tyske statsrenter betyder en indsnævring af rentespændet mellem stater og high yield. Der er ikke tale om nogen markant bevægelse, men en sammenligning af tre måneders ændring i både statsrenter og high yieldrenter viser alligevel en tendens, der altså underbygger en forventning om, at stigende statsrenter betyder lidt lavere rentespænd. Jyske Bank peger i analysen på, at der da også er en logisk forklaring på denne sammenhæng. Den går på, at stigende statsrenter i en normal verden er udtryk for, at der er økonomisk fremgang, og at det medfører tro på højere vækst og inflation. Og netop en højere vækst vil være positivt for high yield-selskaber, og dermed for prissætningen af deres obligationsudstedelser.
