Det politiske forlig om konkurrencetiltag på realkreditområdet på navnlig ét område får nu stigende kritik. Nemlig låntagernes ret til at få udleveret obligationerne ved et obligationslån, som foreslået af Konkurrencerådet. Ministeren beskyldes for at tale med to tunger og at gå stik imod signalerne fra EU om øget konkurrence. Stort trecifret millionbeløb på spil årligt for låntagerne, altså boligejerne og erhvervslivet.

Et egentligt politisk stormvejr om en af Konkurrencerådets 16 anbefalinger til øget konkurrence på realkreditområdet er nu under opsejling. Det drejer sig om en klokkeklar anbefaling af, at det er låntager, der skal have råderetten over obligationerne ved optagelse af obligationslån.

For år tilbage var det helt normal praksis at låntager selv kunne vælge at håndtere obligationerne (i realiteten få andre rådgivere til det). Men branchen har i stigende omfang lukket af for muligheden for at skabe ekstra indtjening til sig selv, blandt andet formelt og skjult kursskæring. ekstraomkostninger, som låntager kan slippe for ved at benytte andre salgskanaler.

Derfor har Konkurrencerådet foreslået, at det skal være obligatorisk at låntager fortsat har denne mulighed. I konkurrencrådets anbefaling hedder det: ”Det anbefales at stille krav om, at realkreditinstitutterne indfører i deres lånebetingelser, at obligationslån kan udbetales kontant eller overføres til låntagerens værdipapirdepot (VP) på låntagerens foranledning. Nogle institutter anvender allerede sådanne betingelser, men det bør udbredes til alle.” (side 195, Konkurrence på realkreditmarkedet, aug. 2017). Konkurrencerådet taler således, om at det skal være obligatorisk for realkreditudbyderne at tilbyde låntager råderetten.

Men hele balladen er kommet, fordi ministeren på den ene side oplyser, at de følger Konkurrencerådet, og på den anden side i en pressemeddelelse alligevel gør det frivilligt for realkreditudbyderne, og dermed udvander anbefalingen fuldstændigt. I en efterfølgende skriftlig kommentar fra Brian Mikkelsen til Økonomisk Ugebrev hedder det:

Jeg har læst artiklen fra Økonomisk ugebrev, og jeg synes, at kritikken er urimelig, da det klart fremgår af pressemeddelelsen, hvad der er den politiske opfølgning på anbefalingen.          Sagen er den, at nogle institutter tilbyder mulighed for, at kunderne selv kan handle deres obligationer. Det er indtrykket, at ganske få låntagere benytter denne mulighed. Det skal ses i lyset af, at det er komplekst at handle med obligationer, og det kan være vanskeligt for den enkelte låntager at opnå en ordentlig pris på obligationerne på markedet og der kan være større risici forbundet med det. Da det er forventningen, at det næppe er mange boligkøbere, der vil vælge selv at forestå obligationshandelen er det vurderingen, at et krav til institutterne om at tilbyde kunderne råderet over obligationerne er vidtgående i forhold til de mulige gevinster. Omvendt kan det være fornuftigt, at kunderne i højere grad gøres opmærksom på, i hvilke institutter råderet over obligationerne er en mulighed, således at forbrugere, der tillægger denne mulighed værdi, kan vælge den til ved valg af institut.

Derfor har vi valgt at følge op på anbefalingen fra Konkurrencerådet ved at gøre det til et krav at oplyse, om man tilbyder udlevering af obligationerne, eller om man ikke gør det.”

 

Kritikken vokser

Realiteten er dog stadig, at Konkurrencerådets anbefaling ikke følges. I første omgang var det navnlig den uafhængige realkreditrådgiver Realråd, der rettede kritik mod at den politiske aftale ikke indeholdt krav om at sikre låntagers råderet. Her har man det seneste år gennemført et trecifret antal sager for kunder, hvor kunderne har fået overført obligationerne, og efterfølgende med hjælpe fra uafhængig rådgiver solgt papirerne gennem et pengeinstitut, og dermed opnået betydelige besparelser.

Kritikken af ministeren og den manglende efterlevelse af anbefalingen bakkes nu op af andre uafhængige rådgivere og Forbrugerrådet.

Blandt andet Forbrugerrådet bakker op om at gøre tilbud om overførsel af obligationer obligatorisk.  ”Vi synes det er et fint forslag fra Konkurrencerådet. Vi er tilhænger af at det kommer ud i konkurrence, og hvis bare det er en uafhængig rådgiver eller pengeinstitut, der gennemfører salget, så ser vi ikke risiko for låntager, men mulighed for fordele ved at det kommer i konkurrence,” siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet til Økonomisk Ugebrev.

”Det virker helt vanvittigt, og går stik imod meldinger fra EU om øget liberalisering,” siger partner og rådgiver Rene Mammen fra det uafhængige rådgivningsfirma F10. ”Hvorfor ikke lade låntager selv bestemme? På den her måde sætter man konkurrence ud af kraft. Problemet er, at vi har givet de store finansielle institutioner alt for stor magt, og det her er endnu et eksempel på, at sektorens lobbyister har haft held til at påvirke lovgivningen.”

Også partner Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg er stærkt kritisk over for den politiske aftale. ”Problemet er, at det fratager låntageren mulighed for konkurrence. Det er formynderi, og når obligationerne kun kan sælges gennem realkreditudbyderen, så kan de sætte prisen som de vil. Det er meget uheldigt,” siger Kim Valentin. ”Det er helt sikkert et eksempel på lobbyarbejde fra realkreditsektoren, og det er de rigtig gode til,” siger Kim Valentin.

 

Ifølge Ugebrevets oplysninger er der i øjeblikket to realkreditinstitutter, der tilbyder overførsel af obligationer. Det er Totalkredit og BRFkredit. Låntager kan så selv vælge, hvem der skal foretage obligationshandlen.  Hverken Realkredit Danmark eller Nordea Kredit vil overføre obligationerne. Hos den kommende nye udbyder – Boligejernes RK – vil det også være standard at tilbyde låntager overførsel af obligationer. Endnu er det politiske forlig ikke udmøntet i lovforslag, og dermed står det stadig åbent om den endelige lov vil indeholde Konkurrencerådets forslag om at gøre det obligatorisk at give låntager retten til selv at bestemme.