Finanstilsynet udsættes nu for massiv kritik af både bankernes organisation, FinansDanmark, og Nationalbanken for at indføre nye skrappe hensættelsesregler, som er hårdere end EU’s tolkning af den nye regnskabsstandard IFRS 9, der gælder fra 1. januar 2018. Foreløbige skøn viser, at bankerne skal hensætte ekstra 5-6 mia. kr. til nytår.
Den danske banksektor står foran den største regelændring i fem år, og det er ikke i den retning erhvervsminister Brian Mikkelsen tidligere har talt varmt for, nemlig mindre myndighedsregulering. Til gengæld er der tale om en ny EU-bestemt regnskabsstandard, som har været undervejs i mange år. Men nu kommer den altså: Regnskabsstandard IFRS 9 gælder for samtlige danske banker fra 1. januar 2018, og den vil betyde ekstra hensættelser til kommende udlånstab på mindst 5-6 milliarder kroner. Bankdirektør vurderer, at reglerne vil få bankerne til at skrue yderligere ned for udlånsvilligheden. Alene Danske Bank skal hensætte op mod 20 procent ekstra og konsulenthus forventer, at banksektorens priser ændres.
Selvom de nye danske hensættelsesregler ligger i den stramme ende af EU-normen, ventes det, at den såkaldte korrektivkonto, også kaldet de akkumulerede hensættelser, vil stige mindst ti procent i gennemsnit for de danske banker. Skønnet er baseret på et rundspørge, gennemført af Deloitte, samt meldinger fra flere banker, blandt andet Danske Bank og Nykredit Bank. Alene Danske Bank venter merhensættelser på 3-5 mia. kr., hvilket modsvarer en forøgelse af korrektivkontoen med op til tyve procent. Og Nykredit Bank op mod 0,4 mia. kr., svarende til en forøgelse af de akkumulerede hensættelser med op til 16 procent.
Hovedprincippet i de nye regler er, at bankerne fremover skal hensættelse på alle udlån til fremtidige forventede udlånstab. Konkret betyder det, at der i et eller andet omfang skal hensættes ekstra på alle bankens udlån, hvor princippet hidtil har været, at der skulle hensættes til tab på udlån med OIV, altså Objektiv Indikation på Værdiforringelse. Det nye princip betyder også, at banker med mest risikofulde udlån bliver hårdest ramt af de nye regler. Kun få banker har endnu oplyst om, hvor hårdt de bliver ramt. I de kommende halvårsregnskaber skal bankerne give deres første skøn på effekterne på hensættelserne. Basisbank har allerede udmeldt et skøn for effekter, og den bliver merhensættelser på ca. 125 mio. kr. svarende til en forøgelse af korrektivkontoen på knap 50 procent. Banken rammes ekstra hårdt på grund af bankens forretningsmodel, som er baseret på usikrede forbrugslån med høj risiko, men også høje rentemarginaler.
Adm. direktør Lars Thuesen fra Basisbanken vurderer, at de nye regler generelt vil få bankerne til at skrue ned for udlånsvilligheden: ”IFRS 9 er ikke et egentligt problem for os, selvom effekten bliver ganske stor. Grundlæggende synes jeg, at man er gået over gevind.
Det er klart, at vores bundlinje i 2018 og 2019 vil blive påvirket negativt regnskabsteknisk af det her. Problemet er ikke mindst, at man fremover skal nedskrive forventede tab i hele lånets levetid, så snart der viser sig at være svaghedstegn. Det kan jo for banksektoren blive kæmpe summer. I et forløb med vigende til negativ konjunktur, tror jeg slet ikke nogen ved, hvad de nye regler kan få af konsekvenser.
Effekten kan meget vel blive, at bankerne kommer i en situation, hvor de holder langt mere igen med udlån. Man risikerer at skære en vigtig drivkraft i vores økonomiske system midt over. Vi skal selvfølgelig ikke have 2008 igen, men der er ingen grund til at lukke det hele.”
Generelt har bankerne dog affundet sig med de nye regler, som komme til at gælde alle EU-lande. Men både brancheforeningen FinansDanmark og Nationalbanken er kritisk over for regeludlægningen fra Finanstilsynet, der lægger op til en skrappere dansk implementering end EU normen. I høringssvaret fra FinansDanmark til Finanstilsynet kritiseres den skrappe danske fortolkning. FinansDanmark skriver i høringssvaret, at ”reglerne desværre ikke giver den ønskede mulighed for en nordeuropæisk konform nedskrivningspraksis, herunder væsentligst i forhold til: Særlige regler for ”aktivfinansieringskunder”, herunder f.eks. et for bredt anvendelsesområde og et nyt, særligt dansk krav om at forudsætte akkordering eller tvangsrealisation af kundernes aktiver ved kontraktudløb, selvom dette drastiske skridt ikke afspejler det sandsynlige faktiske udfald.”
Gældende dansk særregel
Groft sagt handler det om en i dag gældende dansk særregel, som ved en såkaldt formodningsregel for den type kunder. Efter formodningsreglen skal der i langt de fleste tilfælde nedskrives til en estimeret salgsværdi af det belånte aktiv, uanset ejernes andre økonomiske forhold, og uanset, at banken ikke forventer at overtage og realisere aktivet. Andre lande skal i henhold til IFRS 9 tage afsæt i en sandsynlighedsvægtning af de forskellige mulige udfald for udlånstab på det lånte aktiv. Tilsynets skrappe tilgang ses som en konsekvens af blandt andet erfaringerne under finanskrisen.
”FinansDanmark har forståelse for, at Finanstilsynet vil sikre, at der foretages de nødvendige og tilstrækkelige nedskrivninger, herunder særligt for aktivfinansieringskunder set i lyset af erfaringerne fra finanskrisen (…). Omvendt er det ikke foreneligt med IFRS 9 eller økonomisk korrekt at overvurdere nedskrivningerne ved i praksis konsekvent at se bort fra faktisk forventede forløb, der måtte resultere i nedskrivninger, der er mindre end opgjort efter salgsscenariet, hvilket formodningsreglen ovenfor og uddybningen i vejledningen synes at indebære,” skriver FinansDanmark.
Fra FinansDanmark vurderer kontorchef Martin Thygesen, at reglen kan betyde, at danske banker kommer til at nedskrive hårdere på de såkaldte aktivfinansieringskunder, herunder ejendomsprojektfinansiering, end andre europæiske banker: ”Vi har foreslået at reglerne justeres, så der fortsat foretages de nødvendige og tilstrækkelige nedskrivninger, men så der kan tages hensyn til den enkelte banks erfaringer med den pågældende type udlån, samt de historiske erfaringer med udlånstabene på disse kundetyper.
Nationalbanken skriver det ikke helt så tydeligt, men kritikken er ikke til at tage fejl af: ”Nationalbanken finder det vigtigt, at man fra dansk side følger udviklingen af ny international praksis efter IFRS 9 og de internationale retningslinjer tæt, og at der gennemføres benchmarking og evaluering af de danske regler i forhold til praksis i andre EU-lande. Nationalbanken foreslår, at der i bekendtgørelsen indsættes en bestemmelse herom, fx at der om to år gennemføres en sådan evaluering af de danske regler. Det vil give grundlag for en vurdering af, om det vil være gavnligt at ændre det danske regelsæt med henblik på at sikre fuld overensstemmelse med den internationale praksis og dermed øge sammenligneligheden af regnskaber på tværs af landegrænser (kursiveret af red.).”
Konsekvenser for bankerne
Fra Danske Bank siger Vibeke Bak Solok, Head of Portfolio Management, om konsekvenser for banken af IFRS 9, at
”på baggrund af vores arbejde og forventningerne til udformningen af de nationale krav forventer vi, at implementeringen af IFRS 9 vil medføre en forøgelse af korrektivkontoen på 3-5 mia. kr. Effekten vil blive indregnet som en reduktion af egenkapitalen pr. 1. januar 2018.”
Med en samlet korrektivkonto på 25 mia. kr. svarer det til en forøgelse på 14-20 procent. Om tilsynets udkast siger hun: ”Vi synes generelt set, at der er tale om en fornuftig implementering af den internationale regnskabsstandard. Der er selvfølgelig en lang række detaljer, der skal adresseres, før vi er helt på plads. Men vi forventer, at der findes gode løsninger her. Vi forventer ikke, at implementeringen vil ændre afgørende på den måde, vi driver vores udlånsforretning.”
Nykredit Bank skriver i årsrapporten, at ”IFRS 9 skønnes at øge Nykredit Banks regnskabsmæssige nedskrivninger i niveauet 0,2 mia. kr. til 0,4 mia. kr. efter fradrag for skatteeffekten. Dette vil reducere Nykredit Banks egentlige kernekapital. Der pågår fortsat et arbejde med at analysere effekten af IFRS 9 og tilpasse Nykredits modeller, hvorfor skønnet er behæftet med nogen usikkerhed.”
Ændrede priser
Deloitte har ved årsskiftet gennemgået status omkring IFRS 9, hvori det hedder, at ”IFRS 9 vil også medføre, at der beregnes nedskrivninger på et udlån allerede på den dag, hvor lånet bevilges, hvilket skal medtages i den fremtidige budgetlægning og kapitalplanlægning.
Den ændrede nedskrivningsmodel og dermed også kapitaldækning sammen med eventuelt en større indsigt i porteføljen af udlån, kan give ændret prissætning på produkter. 17 procent af respondenterne forventer, at IFRS 9 vil have en indvirkning på prisen af produkter. Det betyder også, at markedssituationen kan ændres, hvis 17 procent af bankerne ændrer deres priser.”
Deloitte skriver videre, at ”IFRS 9 kan have en væsentlig påvirkning på pengeinstitutternes nedskrivninger og kapital. Det er derfor vigtigt, at pengeinstitutterne tager stilling til, hvilken effekt implementeringen af IFRS 9 har på dem. Særligt pengeinstitutter, der ikke har en stor solvensmæs¬sig overdækning, bør derfor i god tid inden implementering estimere effekten af standarden.” Finanstilsynet har tidligere i et orienteringsbrev til bankerne oplyst, at de enkelte banker skal oplyse om en estimeret effekt af IFRS 9, så snart den foreligger og helst allerede i årsregnskaberne for 2016. Selv efter regnskaberne for 1. kvartal 2017, har få banker oplyst om effekter, hvilket kan indikere, at de fleste banker endnu ikke har pålidelige skøn over effekten parat.
Finanstilsynet oplyser, at ”Finanstilsynet behandler pt de indkomne høringssvar. I forbindelse med, at Finanstilsynets bestyrelse skal tage stilling til høringen, vil der også indgå en vurdering af de økonomiske konsekvenser baseret på en undersø-gelse (en såkaldt QIS), som Finanstilsynet foretager i samarbejde med udvalgte kreditinstitutter.”
