Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Kronen på svageste niveau i et halvt år

Økonomisk ugebrev

mandag 19. september 2016 kl. 11:27

Kort rente: Uden at Nationalbanken har ændret rente eller sendt markante signaler til markedet, er kronen på det seneste svækket mærkbart. Det betyder, at kronen i øjeblikket ligger på det svageste niveau i næsten et halvt år, i pæn afstand fra de to interventionsgrænser.

Kronen er, siden den ramte det stærkeste niveau her i sommer, svækket fra omkring 7,435 EUR/DKK til nu meget tæt på 7,45 EUR/DKK. Der er ikke ændret rente fra dansk side, og der er heller ikke signaler fra ECB til at forklare det.

”Mit bedste bud er, at der i markedet er nogle store kommercielle ordrer på køb af EUR,” siger chefanalytiker Niels Christensen fra Nordea. Her et det mulige spektrum betydeligt. Der kan være tale om kommercielle ordrer som følge af varehandel, men det er ifølge Niels Christensen bestemt også en mulighed, at det kan være pensionskasser, der køber aktiver i EUR, og som derfor efterspørger EUR. Det kunne dermed være et udtryk for skifte fra danske papirer til europæiske papirer. Niels Christensen peger på, at vi tidligere har set den type bevægelser. Men denne gang er den noget stærkere, og altså tilstrækkelig til at svække kronen til svageste niveau siden april.

Det er dog ifølge Niels Christensens vurdering absolut ikke noget, der får Nationalbanken på banen. Der er ganske langt endnu, før den vil begynde at overveje intervention den anden vej. Vi kunne i sommer konstatere, at Nationalbanken åbenbart denne gang havde sat en grænse ved 7,435 EUR/DKK for, hvor stærk kronen måtte blive, før man intervenerede. Den anden vej kommer der givetvis ingen intervention, så længe kronen stadig er på den stærke side af centralpariteten, som er 7,46038 EUR/DKK. Niels Christensen peger endda på, at Nationalbanken har accepteret en kronesvækkelse helt til 7,47 EUR/DKK.

Tydeligvis har den nuværende nationalbankdirektør, Lars Rohde, besluttet sig for at tillade et større udsvingsbånd begge veje, før han intervenerer. ”Det synes jeg faktisk er ganske fornuftigt, for dermed vil der være mindre sandsynlighed for, at markedet hele tiden vil teste ham,” siger Niels Christensen.

Nordea forventer ikke nogen renteændring fra Nationalbanken i meget lang tid.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank