Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Lang rente: Beskeden indsnævring af rentespænd til Tyskland

Økonomisk ugebrev

mandag 11. januar 2016 kl. 10:38

Både Danske Bank og Handelsbanken vurderer i deres renteforventninger, at spændet mellem de danske og tyske tiårige statspapirer bliver formindsket. I øjeblikket er der en renteforskel på 35 basispoint, og det er højt i sammenligning med perioden, hvor der var fokus på danske papirer som safe haven. Dengang var der tale om perioder med negativt rentespænd.

Danske Bank forventer i deres nyeste renteprognose en indsnævring af spændet til 25 basispoint i løbet af det næste halve år, mens Handelsbanken kun har indregnet en indsnævring af spændet til 30 basispoint. ECB’s fortsatte opkøb af bl.a. tyske statsobligationer er medvirkende til at holde rentespændet mellem danske og tyske papirer oppe, og foreløbig er der udsigt til at disse opkøb fortsætter gennem hele 2016. Begge finanshuse ser de amerikanske tiårige renter højere i takt med, at den amerikanske centralbank hæver renten, men mens Danske Bank venter en amerikansk stigning på 40 basispoint over det næste halve år forventer Handelsbanken under det halve i stigning. Det betyder at der er en del forskel på, hvad de forventer for de danske tiårige renter.

Danske Bank peger netop på at stigende amerikanske renter ifølge deres vurdering vil trække bl.a. de danske renter opad, og at det vil betyd en stejlere danske rentekurve. Men det er en særdeles beskeden dansk stigning der er lagt op til de kommende seks måneder, nemlig fra et aktuelt niveau på 89 basispoint til 95 basispoint. Det er dermed ikke mere end der adskillige gange har været tale om på en enkelt handelsdag. Handelsbanken forventer omvendt at de danske tiårige renter ved udgangen af tredje kvartal i år vil ligge en smule lavere end det aktuelle niveau, nemlig omkring 80 basispoint. Medvirkende til at holde renterne nede er de fortsat meget afdæmpede inflationsforventninger, der styrkes af de seneste olieprisfald.

Teknisk analyse på statsrenter

Renten følger stadig det langsomt faldende mønster, som startede i juni 2015. Der er ingen tegn på at mønsteret ikke længere holder, og derfor er der nu udsigt til et rentefald ned mod 0,70 procent.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Udløber snart
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank