Den danske tiårige rente ligger 30 basispoint højere end den tyske, og det er ganske svært at argumentere for en så voldsom forskel. Chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea peger på, at der ud fra en kreditkvalitetsvurdering ikke er noget argument for en højere dansk end tysk rente. ”Så er der likviditetspræmien, og her er de tyske papirer mere likvide, men på længere sigt er det ikke til at argumentere for, at der skal være så stort et positivt rentespænd, hvis der overhovedet skal være noget,” siger han. Han fremhæver bl.a. det massive danske betalingsbalanceoverskud som et argument for, at den danske rente ikke skal ligger over den tyske. I øjeblikket trækker de store obligationskøb, ECB foretager, opad i spændet
Også på et andet område er der i øjeblikket, ifølge Jan Størup Nielsen, nogle markedsforventninger der næppe holder. ”Inflationsforventningerne i EUR-zonen og i Danmark handles på samme niveau, men vi ser en række gode argumenter for at den danske inflation vil tikke opad langt tidligere,” siger han. I øjeblikket handler markedet forventningerne til den danske inflation til i gennemsnit at blive på 1,1 procent for de næste otte år. Han forventer, at vi allerede i 2017 vil komme op på 1,9 procent. Dels vil olieprisfaldet blive udfaset. Dels trækker husleje opad. Herudover vil effekten af afskaffelses af forsyningssikkerhedsafgiften blive udfaset og endelig vil lønningerne trække opad. Ifølge Jan Størup Nielsen kan man positionere sig til den forventede inflationsstigning gennem inflationsindekserede statsobligationer.
Teknisk analyse på statsrenter
Rentestigningen fra bunden af intervallet 0,756-1,135 procent standsede midt i intervallet, og derfra er renten faldet til 0,886 procent. Det bekræfter at stigningen ikke er udtryk for en længerevarende stigning i rente- niveauet, men at der i værste fald er tale om en stabilisering indenfor den nævnte interval. Vi anser dog et fald ned mod bunden af det nævnte interval til niveauet omkring 0,700-0,800 procent som det mest sandsynlige.
