Det toneangivende danske benchmark indeks, Copenhagen Benchmark Cap, er godt nok steget tyve procent i år. Men det har været ekstremt vanskeligt at følge med det danske indeks hele vejen. Investeringsforeningerne med danske aktier, og dem er der over 50 af, ligger alle på nær én bagefter indeks.
Kun de ti bedste fonde har et afkast i år på over 15 procent, og fire ud af fem fonde har altså et afkast under 15 procent.
At de fleste fonde halter efter det generelle marked er ikke svært at forstå, når man kigger under overfladen. Næsten halvdelen af de danske aktier har i år givet negativt afkast. Mere præcist har 65 af de 150 børsnoterede aktier givet minusafkast i år. Der har altså være rigtig gode muligheder for at ramme ved siden af skiven. Og hvis man har gjort det for mange gange, kan man som investor stå lige nu med et meget svagt afkast for året. Og det er der helt sikkert også mange investorer, der gør.
Historien er, at det danske indeks er blevet trukket frem af lidt mere end en håndfuld store aktier. Og hvis man ikke har været med her, har det været svært at følge med. Guldaktierne i år har været Pandora (og hvem skulle have troet det efter de tidligere problemer), GN Store Nord, DSV (og hvem skulle have troet det efter en historisk europæisk recession), Ørsted, Ambu, Netcompany og Vestas. I stort set alle disse cases har det ikke været let at regne ud, at de skulle trække hovedparten af fremgangen på det danske aktiemarked i år. De mellemstore stærke outsidere har været ChemoMetec, MTH, cBrain og Bavarian, som også har bidraget med betydelige kursgevinster, men som ikke vægter så tungt i det store indeks.
På minussiden er listen meget lang, og det er ikke sikkert, at disse aktier kommer oven vande i år. Årets største kurstabere indtil nu har været selskaber som The Drilling Company, SAS, Columbus, Parken, Nilfisk og G4S.
Hvis man kigger fremad, ser det ikke meget lettere ud: Svinger pendulet tilbage?
Aktiemarkederne har den seneste måned stort set været en dans på stedet, men med betydelige ryk under overfladen. På den ene side har der været en rotation ud af de allerdyreste aktier indenfor teknologi og Pharma. På den anden side har de cykliske aktier klaret sig betydeligt bedre. Spørgsmålet er, om denne sektorrotation fortsætter?
Det amerikanske teknologiindeks Nasdaq er over de seneste uger faldet 13 procent, især med bigtech selskaberne som negative drivkræfter. Teknisk har Nasdaq nu nået et vigtigt pejlemærke omkring 10.800, og vi ser mulighed for, at dette kan blive en midlertidig bund.
Også de europæiske health care aktier er den seneste måned faldet tilbage, muligvis på grund af nervøsitet for vanskeligere markedsforhold i USA efter det amerikanske præsidentvalg.
Vi ser dog også en nærliggende midlertidig teknisk bund for de europæiske health care aktier, især fordi der er stigende usikkerhed omkring det økonomisk opsving i Europa. Usikkerheden er opstået i kølvandet på, at de statslige hjælpepakker nu begynder at ebbe ud, og erhvervslivet i højere grad skal til at stå på egne ben. Det vil især medføre øget arbejdsløshed, og det vil igen påvirke privatforbruget og forbrugertilliden negativt.
De seneste indikatorer for erhvervstilliden viser, at den stærke fremgang i juli efter åbningen af europæisk økonomi nu klart taber momentum. En situation, hvor næsten alt har været lukket, til at der kommer gang i hjulene igen, vil selvfølgelig skabe vækst. Men nu er vi på vej ind i en ny periode, dels med færre hjælpepakker, og dels med øgning i antal smittede over det meste af Europa. Det kan ikke undgå at ramme tilliden hos virksomheder og forbrugere.
Billedet bekræftes af en kortlægning i søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans, hvor danske kreditforsikringsselskaber siger, at virksomhederne i den danske SMV-underskov nu for alvor begynder at få betalingsvanskeligheder, efter understøttelse fra hjælpepakker, udskudt moms og skat, og afvikling af tidligere ordrer.
Vi ser dette smitte negativt af på bankerne – og bankaktierne
Vi har allerede set de europæiske- og danske bankaktier sive tilbage den seneste måned. Der er stigende skepsis omkring holdbarheden i det økonomiske opsving, og i Danmark er der klare signaler om en kommende opbremsning. Vi bemærker, at Danske Andelskassers Bank fredag udsendte en børsmeddelelse, som i realiteten var en nedjustering af basisindtjeningen med ca. tyve procent, i kølvandet på krisen.
Mange bankers tidligere opjusteringer har været båret af højere kursgevinster på værdipapirer end forventet, og af lavere tabshensættelser end forventet – indtil nu. Men der kan nu igen være svære tider forud.
Morten W. Langer