Aktiemarkedet, obligationsmarkedet og andre finansielle risikoindikatorer tegner alle et billede af, at den globale økonomi nærmer sig en recession, hvor værdiansættelserne også igen kommer ned på jorden. De professionelle investorers risk off kan føre aktiemarkederne meget længere ned.
Udbredelsen af corona virus fra Kina til den vestlige verden var for alvor den udløsende faktor, der satte gang i nedturen på de finansielle markeder. Den forgangne uge blev den værste for aktiemarkederne siden finanskrisen i 2008. Over en bred kam er aktierne blevet sat markant ned, og der har ikke været mange heller på aktiemarkedet, heller ikke blandt de klassiske defensive aktier som big farma, bryggerier og forsyningssektorer.
Efter et fald torsdag på hele fem procent for S&P 500 indekset, og fortsatte fald natten til fredag, nåede det toneangivende indeks en vigtig teknisk støtte omkring 2900-3000, ca. 12-15 procent nede fra toppen. Vi ser endnu ikke markant forringede makrodata i Europa og USA, men markedet er overbevist om, at det ligger lige forude. Og det kommer sandsynligvis i to bølger:
Første bølge bliver den negative effekt af den brudte globale logistikkæde med Kina som det første led i kæden, der knækker. Mange danske virksomheder har produktion i Kina og omkringliggende lande, og de vil snart blive ramt af et udbudschok på grund af manglende færdigvareleverancer.
Anden bølge bliver når europæerne og amerikanerne trækker sig ind i selv for at undgå smitte, og både det konkrete privatforbrug og forbrugertilliden vil få et alvorligt knæk. Tydeligste – og første – eksempel afspejles i kursudviklingen på flyselskabsaktier, fordi de allerede bliver hårdt ramt på grund af styrtdyk i flytrafikken. På kort tid er Norwegian aktien mere end halveret, og investorerne frygter tydeligvis, at forretningen går i stå med konsekvenser for selskabets likviditetssituation.
Stigende recessionsfrygt
Den stigende recessionsfrygt har udløst en brat opvågning hos de finansielle investorer, hvor især aktieinvestorer har lænet sig op af centralbankernes stimulanser som en central drivkraft under aktiekurserne, hvor værdiansættelserne er kommet alt for højt op på grund af de kunstige stimulanser.
Så aktiemarkederne skal ikke bare tilpasse sig en endnu svagere økonomi. Coronavirus har ret beset været en udløsende faktor bag en genvunden realisme omkring værdiansættelserne på aktiemarkederne. Vi er nu nået dertil, hvor nedturen på aktiemarkederne er blevet selvforstærkende, dels på grund af negativ markedspsykologi og dels på grund af en gigantisk formuedestruktion i kølvandet på aktiekurstabene.
Grundlæggende er kursfaldene også drevet af øget usikkerhed. Så hvis usikkerheden omkring udbredelsen af coronavirus igen reduceres, vil det kunne danne platform for mere optimisme. Der kan være tale om, at udbredelsen i Kina bremser op, og udbredelsen i USA og Europa kan kontrolleres (hvilket dog er meget tvivlsomt).
Der kan også være tale om, at der udvikles en effektiv vaccine. Usikkerheden vil fortsætte, så længe blandt andet de danske sundhedsmyndigheder ikke tager selv de mest oplagte initiativer, eksempelvis ved at udstede en generel anbefaling om, at hjemvendte danskere fra smitteområder bliver hjemme i 14 dage.
Hvis denne simple foranstaltning var indført herhjemme, som i mange andre lande, ville den smittede TV2-journalist ikke være gået på arbejde efter hjemkomsten fra skiferie i Norditalien. Med denne uansvarlige håndtering af smittefare fra myndighedernes side ser vi stor sandsynlighed for spredning i det danske samfund, hvor store lokale områder i sidste ende sættes i karantæne, og hvor hele samfundet groft sagt lukkes ned.
Så indtil videre er det vores holdning, at kursfaldene er helt berettigede.
Men vi ser også øgede købsmuligheder i en stribe stærke defensive aktier indenfor life science, som også er unikke vækstmaskiner. I Økonomisk Ugebrevs Portefølje har vi for tiden investeret 45 procent af den samlede kapital, og pengene er især placeret i mellemstore danske farmaaktier. Afkastet var fredag middag for året 5,1 procent mod minus 2,8 procent i Copenhagen Benchmark indeks.
Vi bemærker, at der siden anden verdenskrig har været 26 større markedskorrektioner med et gennemsnitligt kursfald på knap 14 procent. Altså hvor vi stort set er nået til nu. I gennemsnit har det taget fire måneder fra bunden på disse korrektioner at nå tilbage til startpunktet. Det forventer vi ikke vil ske denne gang.
Når markedet går i et egentligt bearmarked, med et markedsfald på 20 procent eller mere, ser billedet mere dystert ud. Typisk tager et bearmarked 14 måneder med nedtur, og efterfølgende tager det to år at komme tilbage til startpunktet.
Morten W. Langer
Prøv 3 uger gratis og uforpligtende på Økonomisk Ugebrev Formue og modtag handelsbeskeder
