Lettere at få erstatning fra banker for dårlig rådgivning
I et lovforslag, som netop er sendt i høring, lægges der op til, at der bliver markant lettere for bankkunder at hente erstatning ved dårlig rådgivning om finansielle produkter end tidligere. I bemærkningerne til lovudkastet
oplyses det: ”Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter afgav i februar 2014 en rapport til erhvervs- og vækstministeren og anbefalede i denne forbindelse, at der blev indsat en bestemmelse, som fastslår, at handlinger i strid med reglerne om god skik for finansielle virksomheder og reglerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel vil kunne medføre, at en finansiel virksomhed pådrager sig et erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Det fremgår af udvalgets overvejelser, at det har lagt vægt på, at det allerede fremgår af nyere ankenævns- og domspraksis, at overtrædelser af offentligretlige regler i et vist omfang tillægges betydning ved vurderingen af, om en finansiel virksomhed ifalder erstatningsansvar.
Imidlertid har en gennemgang af praksis for de finansielle ankenævn, som udvalget har gennemført, vist, at det synes at have været udgangspunktet på dette område, at offentligretlige forskrifter ikke altid har haft betydning for den erstatningsretlige ansvarsvurdering. Pengeinstitutankenævnet har først inden for de seneste år inddraget overtrædelser af offentligretlige forskrifter ved culpavurderingen. Endvidere har Højesteret i U 2013.182 H haft lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet om manglende overholdelse af offentligretlige forskrifter i forhold til bedømmelse af et muligt erstatningsansvar. Det fremgår af denne dom vedrørende en formueplejeaftale, at tilsidesættelse af offentligretlige forskrifter vil kunne tillægges betydning i erstatningsretlig sammenhæng. Det var på den baggrund udvalgets opfattelse, at en lovregel svarende til § 20, stk. 2, markedsføringsloven, vil være en videreførelse af denne nyere praksis. En sådan lovregel vil endvidere skabe en klar retstilstand og indebære en processuel lettelse for sagsøgere, når de mødes med en påstand om, at offentligretlige regler ikke kan påberåbes i forbindelse med erstatningsretlige sager. Reglen vil hermed øge den reelle forbrugerbeskyttelse.”
