Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Lynhop i realkreditrente vil dæmpe boligmarked

Økonomisk ugebrev

tirsdag 16. juni 2015 kl. 9:08

Den seneste måneds ekstremt hurtige stigning i den effektive 30-årige realkreditrente vil med stor sandsynlighed lægge en dæmper på det glohede boligmarked i storbyerne, og de kommende måneder vil priserne efter alt at dømme tilpasse sig nedad, så ydelserne i forhold til en 30-årig realkreditbelåning forbliver uændret. Det vurderer cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken. Hans vurdering bygger mest på en forventning om en psykologisk adfærdseffekt, snarere end den direkte effekt af en højere realkreditrente.

”Selvom de 30-årige realkreditobligationer er faldet ret meget i kurs, er den effektive lånerente fortsat historisk lav. Men der vil med stor sikkerhed komme en psykologisk reaktion fra potentielle huskøbere, fordi de nu kan se, at det ikke længere er så billigt, som det var for en måned siden,” siger Jes Asmussen til Økonomisk Ugebrev. Eksempelvis er kursen på en 30-årig afdragsfri 2,0 procent realkreditobligation siden februar faldet hele 9 kurspoint – fra 99 til 90 – og den seneste halvanden måned næsten 8 kurspoint.

Vismændene fra Det Økonomiske Råd forventer også, at en rentestigning vil lægge et pres på boligpriserne, og ved markant stigende lånerenter ses risiko for, at mange boligejere bliver insolvente på grund af prisfald. Nationalbanken har advaret mod risiko for en boligboble ved en fortsat lav rente, men den stigende obligationsrente understøtter næppe fortsat stigende boligpriser. Nationalbanken har i tidligere analyser påvist, at der er stærk sammenhæng mellem udviklingen i boliglånerenten og udviklingen i boligpriserne. Økonomisk Ugebrev har spurgt Nationalbanken, om man efter de seneste rentestigninger har justeret sit syn på risikoen for en boligboble. Det har Nationalbanken ikke ønsket at forholde sig til nu.

Jes Asmussen forudser, at boligkøberne ved fortsat højere boligrenter vil forvente en tilsvarende tilpasning af salgspriserne, så ydelserne er stort set uændrede. ”Der er også meget psykologi i det her. Mange af de aktive boligkøbere følger udviklingen i obligationskurserne, og de har regnet på, hvad de har råd til ud fra en lavere rente end i dag. Derfor er det sandsynligt, at vi vil komme til at opleve et pres på boligpriserne. Det vil især kunne mærkes der, hvor der har været snak om en begyndende boligprisboble, altså i de dyreste områder i storbyerne,” siger han.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Økonomi- og administrationschef til Søfartsstyrelsens Administrationssekretariat
Region Sjælland
Udløber snart
Rigspolitiet søger en administrationschef til Bornholms Politi
Bornholms Regionskommune
Strategisk Finans Partner i Forca
Region Hovedstaden
Financial Controller
Region Nordjylland
Økonomipartner til en styrelse med høje ambitioner
Region Midtjylland
Specialkonsulent/økonomikonsulent til sygehus- og socialområdet
Region Sjælland
Er du vores nye regnskabscontroller i Team Regnskab Erhvervsstyrelsen?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank