Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Markedet tror ikke Nationalbanken kan fastholde DDK

Morten W. Langer

mandag 09. februar 2015 kl. 8:21

Uanset de mange forsikringer fra Nationalbanken om at fastholde den danske krones niveau overfor euro, så kan man i markedet aflæse, at investorerne ikke tror på det.

Det skriver Økonomisk Ugebrev.

Ugebrevet noterer sig, at det tog markedet under en time fra torsdagens rentenedsættelse nummer fire på under tre uger før kronen atter var på det niveau, der de seneste dage har været Nationalbankens interventionsgrænse – 7,4430-7,4440 kr. pr. euro. Man kan aflæse markedets manglende tro på Nationalbanken ved at se på de priser, der handles valuta til med fremtidig afvikling – det såkaldte forwardmarked. – Her handles markedskursen i øjeblikket med afvikling på et niveau, der ligger klart uden for det interval Nationalbanken har håndhævet de seneste syv år, oplyser ugebrevet.

SKÆVE INTERESSER Alm. Brand Bank, SEB og Jyske Bank melder alle om, at der i markedet er en entydig skævhed i interesser, der afspejler frygt for en markant kronestyrkelse. – Siden 2008 har Nationalbanken holdt den danske krone i et ganske snævert men skævt interval omkring den såkaldte centralparitet på 7,46038 kr. for en euro, oplyser ugebrevet. Nationalbanken har gennem hele den periode ikke tilladt kronen at blive svækket med mere end 0,1 procent. Men det er til gengæld blevet tilladt, at den er blevet styrket med op til 0,44 procent i forhold til centralpariteten. – Dermed er kursen holdt mellem 7,4279 og 7,4773 kroner for en euro. Den 15. januar var kursen lige oppe og røre det stærke niveau på 7,4279 kr. pr. euro. Det var første gang siden november 2011, at kronen var så stærk, skriver ugebrevet. Officielt har Nationalbanken mere plads at boltre sig på – +/- 2,25 pct. i forhold til centralpariteten, hvilket svarer til mellem 7,29 og 7,63 kr. pr. euro.

Overraskende er det, at der uden for dette interval er spekulationsinteresser. Senior valutaanalytiker Kristian Foged Schmidt fra Jyske Bank peger over for ugebrevet på, at den implicitte volatilitet for optioner er hamret opad med mere end en seksdobling. – Det gælder for putoptioner med strike under 7,29, f.eks. omkring 7,10 kr. for en euro, forklarer han. Dermed er der en forventning hos enkelte markedsdeltagere om, at kronen fremover vil svinge langt mere end Nationalbanken tillader. Der er ifølge ugebrevet også flere internationale eksperter og finanshuse peger på det som en mulighed.

KRONER STRØMMER I KASSEN – Alene fra offentliggørelsen af valutareservetallene og en uge frem vurderer vi, at der har været en valutaindstrømning på omkring 50 mia. kr., siger senior analytiker Jacob Andreasen fra Alm. Brand Markets. Han peger også på, at putoptioner (retten til at sælge, red.) langt out of the money er langt dyrere end call-optioner (retten til at købe, red.). – Forwardpriserne viser, at man kan købe euro og dermed sælge kroner på en etårsaftale til en effektiv pris på 7,39 kr., og dermed et godt stykke stærkere end Nationalbanken i øjeblikket vil acceptere, forklarer han. Investorerne gør ikke i nær samme omfang som den modsatte forretning, og den modsatte forretning giver tab, hvis ikke kronen bliver styrket forbi 7,38 kr. pr. euro, og der altså kommer en ny politik. – Hvis investorerne troede på Nationalbanken, så ville det jo være sikre penge at købe euro til 7,39 med afregning om et år og så sælge dem til markedsprisen, som vil være mindst 7,4279 kr. hvis Nationalbanken holder ord, forklarer ugebrevet. Når forretningen ikke bliver lavet i så stort en omfang er det fordi den kan give et ganske stort tab, hvis Nationalbanken må give op.

UDLANDET TROR PÅ NAT.BANKEN GIVER SIG Der er på de internationale markeder flere vurderinger, der går på, at Danmark meget vel kan komme til at opgive den meget snævre binding. – Det er også årsagen til at navnlig amerikanske hedgefonde i et ualmindeligt stort omfang henvender sig til danske banker for at spørge på priser på. – Det flow, der er, er en blanding af eksportvirksomheder, pensionskasser og andre der vil afdække og så dem der vil spekulere i en styrkelse af kronen. Man kan ikke splitte det op i, hvor meget der er det ene og hvor meget der er det andet, men der er tale om en meget ensidig handel i retning af en styrkelse af kronen, siger seniorøkonom og makrostrateg Frederik Engholm fra SEB. Han peger også på, at der i øjeblikket er en unormal stor interesse fra hedgefonde.

– Et koordineret angreb på den danske krone i et eller andet omfang er ganske sandsynligt, og man skal bestemt ikke undervurdere styrken af sådan et angreb, siger partner Niels Jensen fra London-finanshuset Absolut Return Partners og sdeksemplificerer det: – I den sammenhæng er stigning på 106 mia. kr. i den danske valutareserve i januar ingenting. Alene de store amerikanske hedgefonde har mere end 10.000 mia. kr. og dertil kommer, at nogle amerikanske pensionskasser måske også vil gå med. Når de ser på det mulige afkast, så er det både renten og valutakursændringen, og dermed betyder den negative rente ikke så meget i forhold til en valutakursgevinst, siger Niels Jensen til ugebrevet. Bank of America er også blandt de internationale finanshuse, der ser en mulighed for at Nationalbanken må give op. Det gælder også på den finansielle blog Zero Hedge.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank