Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Mdundo går på børsen i dag efter overtegning, forventer kursstigning

Morten W. Langer

fredag 04. september 2020 kl. 8:45

8:45 fredag. Fra Mdundo:

Mdundo.com A/S har gennemført sin børsnotering med et bruttoprovenu på DKK 40 mio.  Overtegningen vil formentlig medføre en positiv kursudvikling på første handelsdag.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::

(Økonomisk Ugebrev anser denne kommentar for at være manipulerende, da det er kommet frem, at 40 business angels har købt aktier i Mdundo i selskabet til en tredjedel af børskursen, og de kan sælge en del af deres aktier allerede i dag – og dermed lægge pres på kursen. Desuden er det ikke selskabets opgave, ejheller selskabets rådgivers opgave at kommentere kursudviklingen. ØU’s Kommentar)

::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Der blev i alt rejst tegninger for DKK 84,3 mio., hvilket svarer til en overtegning af udbuddet på 111%.

Tildeling af aktier:
100% af udbuddet er tildelt de investorer, der havde tegnet i tegningsperioden. Dog bliver disse allokeret ud fra følgende fordelingsnøgle:

  • Investorer med tegninger for DKK 250.000 eller derover er tildelt aktier efter individuel behandling.
  • Investorer med tegninger for DKK 5.000 – 250.000 er hver tildelt 500 aktier (DKK 5.000) samt 28,4% af ordren, der overstiger 500 stk. aktier.
  • Investorer med tegninger for DKK 5.000 eller mindre er ikke tildelt nogen aktier.

RESULTATET I HOVEDTRÆK

Emissionsbeløb40 MDKK
Tegnet beløb84,3 MDKK
Overtegning af udbud111%
Udbudskurs10,0 DKK per aktie
Forventede første handelsdag4. september 2020

Se eventuelt vores forrige indlæg vedrørende emissionen: Mdundo.com A/S

 


Fra Nasdaq Copenhagen:

Nasdaq Copenhagen byder Mdundo.com A/S velkommen på Nasdaq First North Growth Market Denmark

København, 4. september 2020 – Nasdaq (Nasdaq: NDAQ) meddeler, at handelen i Mdundo.com A/S aktien (short name: MDUNDO) starter i dag på Nasdaq First North Growth Market Denmark. Mdundo.com hører til Teknologisektoren, og er det syvende selskab, som optages til handel på Nasdaq Copenhagen i 2020 og er nr. 33 på Nasdaq Nordiske marked*.

Mdundos musiktjeneste kan tilgås online via hjemmesiden www.mdundo.com og via en Android app til mobiltelefoner. Mdundo har over 5 mio. aktive brugere på både internettet og via appen samt over 20 mio. downloads og streams pr. måned. Musiktjenesten er tilgængelig for brugere i hele verden, men Mdundo er både aktiv og har sit forretningsmæssige fokus i 15 lande i Afrika Syd for Sahara, herunder kommercielt markedsfokus i Tanzania og Kenya, hvor Mdundo startede i 2013, samt marketingfokus i Nigeria, Ghana og Uganda.

”Mdundo har 5 mio. månedlige brugere, men potentialet er mere end 30 gange større. Med udgangspunkt i en stejl vækstkurve og en meget skalerbar løsning vil vi investere yderligere i brugervækst og i vores markedsdækning af hele Afrika syd for Sahara, så vi inden for 3 år har etableret Mdundo som den førende panafrikanske musiktjeneste for forbrugere og musikere”, udtaler Martin Nielsen, CEO Mdundo.com. ” Når vi går på Nasdaq First North Growth Market, sker det med målet om at rejse kapital til denne internationale vækstrejse”.

”Vi er stolte af at byde Mdundo.com velkommen på Nasdaq First North Growth Market,” siger noteringschef på Nasdaq Copenhagen, Carsten Borring. ”Med børsnoteringen af Mdundo.com’s musiktjenesteløsning fortsætter vi den vigtige satsning og investering i danske teknologi start-ups, som skal sikre fortsat gang i væksten, udvikling og innovation, samt fremtidens arbejspladser”.

Mdundo.com A/S har udpeget Kapital Partner ApS som Certified Adviser.

*Hovedmarkeder og Nasdaq First North Growth Market i Nasdaq Copenhagen, Nasdaq Helsinki, Nasdaq Island og Nasdaq Stockholm

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank