Thor Stadil fra Hummel er en bølle. Det kunne han læse i BT forrige fredag. Det handler om nogle forskningsrettigheder, som han havde investeret i gennem en forløb, der strakte sig fra 2008 og nogle år frem. Det er et par af de tidligere ejer af rettighederne, der i dag er vrede. Hvad der er op og ned i historien er vanskeligt at få rede på for den udenforstående. Men vreden er der altså, og den er naturligvis kommet op til overfladen som følge af den seneste tumult om direktør-fyringen i Hummel. Det giver anledning til eftertanke, både for erhvervsledere og for erhvervsmedierne: Er man erhvervsleder, skal man vælge, om man vil tage slagsmål offentligt. Uanset hvor meget ret, man føler, man har, vil det også virvle alt muligt andet støv og skidt op. For mediernes vedkommende skal vi måske være mere flittige til at tage den slags personhistorier op. In casu – unge iværksættere har meget brug for at vide det, hvis en potentiel investor har et dårligt ry.
