At genere boligejerne er måske det, politikere i Danmark er allermest bange for, så når de, som i sidste uge, fremlægger en stor plan om boligskatter, der uundgåeligt vil ramme nogle, er den dækket af et tågeslør, som borgere og journalister skal prøve at trænge igennem. Sidstnævnte gruppe fandt hurtigt en af manipulationerne: At grundskyld bliver indefrosset i en periode, betyder naturligvis ikke, at den ikke skal betales.
Men på et par andre steder er medierne – ingen nævnt, ingen glemt – endnu ikke trængt igennem vrøvlet. For det første er det et trick, der udelukkende hører hjemme i Hjallerup, når politikerne hævder, at de kun vil beskatte svarende til 80 procent af de kommende vurderinger, for at indlægge en sikkerhedsmargin for fejl i disse vurderinger. En rabat, som alle får, er ingen rabat, og den praktiske konsekvens er særdeles negativ for boligejerne, der fremover kun vil kunne klage over meget skæve vurderinger, der ligger vel uden for den såkaldte sikkerhedsmargin. Bundlinjen er altså langt hed ad vejen, at problemet med at vurdere i virkeligheden bliver løst ved, at folk simpelthen mister klageadgangen, når vurderingerne er forkerte.
For det andet må man gerne sætte spørgsmålstegn ved det ”råderum”, som skal være med til finansiere et midlertidigt fald i boligskatten, og meget andet. Råderummet er angiveligt opstået som et provenu fra diverse reformer. Disse er igen blevet solgt som nødvendige tiltag for at få økonomien til at hænge sammen hen over demografiske forandringer og globalisering og what have you. Men hvordan lader det sig så gøre, at provenuet pludselig er transformeret til en pulje, som politikerne kan bruge til, hvad der nu lige er bekvemt i øjeblikket? Svaret blæser i vinden.
