Meget kan man kritisere journalister for, men i nogle tilfælde burde opmærksomheden snarere gå til de, ofte skattefinansierede, spindoktorer, der på ufin vis søger at sløre sandheden. Et eksempel på det kom torsdag, efter at Rigsrevisionen havde afleveret sin redegørelse om Dong-salget. Finansministeriet udsendte efterfølgende en pressemeddelelse , hvor man ”som opfølgning på dele af pressedækningen” præciserede, at ”det (ikke) fremgår af Rigsrevisionens beretning, at dokumenter er bortkommet eller ikke kan findes frem.” Det er for så vidt sandt nok. Det var ikke Rigsrevisionen, men de politiske statsrevisorer, der var ude med denne pointe i deres kommentar: ”Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Finansministeriet ikke har levet op til god forvaltningsskik, idet flere centrale dokumenter ikke findes på Finansministeriets sager, og centrale overvejelser om kapitaludvidelsen ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.” Men Finansministeriet spiller her på, at mange umiddelbart forveksler Rigsrevisionen og statsrevisorerne. Havde ministeriet ønsket at afklare misforståelsen, kunne man med lethed have gjort dette. Men det gør man ikke. På den måde får man lagt et tågeslør ud over det, som Rigsrevisionen faktisk skriver. Og de beskriver et ministerium, der i den grad har sjusket med dokumentationen i denne kæmpehandel. En simpel boligejer, som havde solgt sit parcelhus på samme facon, måtte have græmmet sig. Der er ikke noget at sige til, at statsrevisorerne har antaget, at de pågældende dokumenter er bortkommet – det er ganske utroligt, hvis det virkelig er sandt, at de aldrig har eksisteret. Se også Myndighedsnyt side 11.
