I Finans/ Invest hedder det:
Ultimo 2016-rangliste over de danske børsnoterede bankers soliditet Baseret på MSolvens indeholder denne artikel en rangliste over de danske børsnoterede bankers soliditet opgjort ultimo 2016. Formålet med listen er at bidrage med information om, i hvor høj grad de enkelte banker kan opfattes som sikre.
Analysen er udarbejdet af Lektor Johannes Raaballe, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
“Ultimo 2016-ranglisten henvender sig primært til bankkunder og er tænkt som en hjælp til at finde ud af, i hvilke banker det er sikkert at anbringe sine penge. Bankindskud op til modværdien af EUR 100.000 er altid dækket af indskydergarantien. Set over tid har mange bankkunder ind imellem et større indskud end modværdien af EUR 100.000. Det er således væsentligt, måske ikke mindst for de små erhvervsdrivende, at have et klart og på- lideligt overblik over, hvor ens penge er sikre. Hertil kommer, at mange kunder har en næsten livslang relation til deres bank. For disse kunder er det ligeledes vigtigt, at banken er solid. I ranglisten er bankerne opdelt i grønne, gule og røde banker baseret på et mål, der hedder markedsopgjort solvens, MSolvens. Dette mål er baseret på aktiemarkedsdata og har i praksis været meget succesrigt til at identificere, hvilke danske banker der gik ned under den danske bankkrise. Målet har ligeledes været meget succesrigt til at beskrive, hvorledes de store nordiske og tyske banker klarede sig før, under og efter finanskrisen. MSolvens identificerede eksempelvis Deutsche Banks problemer i efteråret 2016 flere år før, at problemerne poppede op.”
For at få større version af grafik – højreklik og vælg “åben i ny fane” – klik på faneblad “rangliste”: