Den nyudnævnte erhvervsminister Brian Mikkelsen leverede lige præcis det, som tilhørerne sikkert gerne ville høre på bankernes årsmøde forleden. Nu skal mobningen af bankerne stoppe, og der skal ske et eftersyn af detailreguleringen. En populistisk skåltale uden substans, mener chefredaktør Morten W. Langer, der er forfatter til denne analyse.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen synes, at myndighederne skal lade bankerne være i fred, og ikke genere dem så meget – til skade for den økonomiske vækst i samfundet. I sin tale på Finansrådets årsmøde forleden skal han blandt andet have sagt:
”Vi skal ikke have regulering for reguleringens skyld. Det gælder også på det finansielle område. Jeg vil igangsætte et eftersyn af den eksisterende finansielle regulering med henblik på at afdække, om der er en fornuftig balance mellem de erhvervsøkonomiske byrder og de samfundsøkonomiske gevinster.”
Har man blot den mindste indsigt i forholdene i den finansielle sektor, vil meldingen umiddelbart blive modtaget med et træk på skuldrene og som en ren symbolpolitisk udmelding. For det første kommer op mod 90 procent af den regulering, som gælder for bankerne, fra EU. Og det kan da godt være, at Brian Mikkelsen kan få ændret noget der, men det bliver næppe med effekt i hans ”regeringstid”.
Enkelt og effektivt
For det andet er det velkendt, at den specifikke, rene danske regulering særligt omfatter tilsynsdiamanten og offentliggørelse af tilsynsredegørelser for de enkelte pengeinstitutter. Begge dele har vist sig at høre til i den meget enkle og effektfulde del af reguleringen, som næppe koster samfundsvækst, men som giver omgivelserne et klart og overskueligt billede af sundhedstilstanden i de enkelte banker. Mon ikke selv Ulrik Nødgaard fra Finansrådet synes, at tilsynsdiamanten er et nyttigt redskab?
For det tredje kan man altid diskutere, om hensættelsesreglerne er så strikse, at bankernes kreditvillighed hæmmes så meget, at det går ud over samfundsvæksten. Bankerne er tydeligvis ikke særligt villige til at åbne pengekassen over for lidt mere risikable udlånsprojekter, eksempelvis hos iværksættere. Men i virkeligheden er bankerne ved at drukne i overskudslikviditet, så pengene brænder allerede i lommen på dem, for at få dem ud at arbejde. Så vores bud er, at bankerne allerede går så langt, som de selv synes er forsvarligt.
For det fjerde er det velkendt, at der er EU-regulering på vej gennem systemet, som strammer yderligere på hensættelsesreglerne, altså det modsatte af, hvad Brian Mikkelsen antageligt er fortaler for. Regnskabsstandard IFRS 9 er ved at blive implementeret i dansk lovgivning. Grundlæggende handler det om, at bankerne i højere grad skal tage højde for fremtidige hændelser i deres generelle hensættelsespolitik, eksempelvis udsigten til en boligboble eller en truende økonomisk recession.
For det femte kan man udmærket argumentere for, at banksektoren skal have løsere tøjler, hvis der er styr på de øverste ledelsesorganer, herunder faglig skarphed og relevante kompetencer. Rangvid-udvalgets rapport konkluderede, at en hovedårsag til, at finanskrisen udviklede sig mangefold alvorligere i Danmark end i andre vestlige lande, simpelthen var svage bankbestyrelser, som ikke havde integritet og faglig indsigt til at give bankdirektøren ordentligt og kvalificeret modspil.
Problem med stemmeretsbegrænsning
Det faglige niveau er nu på vej op, men det er langt fra godt nok. Et problem er stadig beskyttelse af den siddende bestyrelse via begrænsninger i stemmeret og ejerret, samt repræsentantskaber. I rapporten forslås det i en mindretalsudtalelse, at disse begrænsninger i det almindelige aktionærdemokrati ophæves, men det er nok politisk urealistisk. Finanstilsynet har efter fortsatte skandalesager forsøgt at lappe på problemet, blandt andet ved at indføre en uddannelse for nye bankbestyrelsesmedlemmer og udarbejde en såkaldt ledelsesbekendtgørelse, som præciserer bestyrelsens krav og pligter. Uddannelsen vedrører dog kun nye bestyrelsesmedlemmer og ikke alle dem, der allerede sidder i en bankbestyrelse.
Finanstilsynets direktør Jesper Berg ved helt sikkert godt, at han står med en alvorlig problemstilling, som har betydning for sundhedstilstanden i den danske banksektor, men som også er en varm politisk kartoffel. For nylig holdt Finanstilsynet en konference, hvor blandt andet indholdet i det generelle ”fit & proper” krav blev debatteret. Tilsynet arbejder nu på et diskussionspapir med forslag til, hvordan man kan komme videre ad den vej. Det erkendes, at der skal ske noget, ikke mindst fordi Danmark halter langt efter international best practice omkring sikring af kompetente bankbestyrelsesmedlemmer.
Måske skulle du starte her, Brian Mikkelsen?
Morten W. Langer
