Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

MobilePay mister pusten og stagnerer

Økonomisk ugebrev

tirsdag 23. maj 2017 kl. 8:45

Den ellers så fremstormende mobile betalingstjeneste MobilePay har tabt pusten. I årets første kvartal var der ingen vækst i hverken antallet af transaktioner eller beløb, der blev overført via MobilePay, viser nye tal fra Danske Bank. Samtidig faldt antallet af personer, der har downloadet den ellers så populære app, i første kvartal. Trenden for mobilbetalinger er måske ved at vende, også i Danmark, vurderer en ekspert.

Tal lyver ikke. Og de tal, som folkene bag det ellers så succesrige MobilePay sidder og kigger på i disse dage, er langt fra opmuntrende. 50 mio. gange blev MobilePay brugt i årets første kvartal til at overføre penge, fremgår det af Danske Banks Factbook. Det kan lyde som et højt tal, men problemet er, at det er identisk med tallet for kvartalet før, fjerde kvartal 2016. Og dem, der så valgte at betale med MobilePay, overførte ikke flere penge, end de plejer. I første kvartal 2017 blev der overført i alt 13,3 mia. kroner, hvilket kun er 35 mio. kr. mere end det foregående kvartal. I de øvrige foregående kvartaler har stigningen fra kvartal til kvartal gerne været over 1 mia. kr.

Også antallet af danskere, der har hentet MobilePay-app’en faldt, til 264,537, hvilket er knap 18.000 færre danskere end kvartalet før. Men MobilePay er nu downloadet 4,7 mio. gange i Danmark, så grænsen for, hvor mange der kan downloade den, er tæt på at blive nået.

Henning N. Jensen fra rådgivningsfirmaet Pluscon er ikke overrasket over, at MobilePay nu har mistet pusten, og at væksten er stagneret.

”Vi har set det samme i udlandet, hvor eksempelvis Apple Pay stadig kæmper hårdt for at finde fodfæste. Apple Pay lider under det samme fænomen, som vi også begynder at se i Danmark, nemlig forvirrede kunder. Og ikke mindst forvirrede medarbejdere i butikkerne, der har svært ved at finde rundt i de mange forskellige løsninger og muligheder, som kunderne nu har for at betale deres indkøb,”

siger Henning N. Jensen.

Hos MobilePay erkender chefen Mark Wraa-Hansen, at udviklingen for de samlede mobile betalinger var flad mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal 2017. ”Antallet af betalinger mellem danskerne faldt decideret i første kvartal, mens danskernes betaling med MobilePay i butikker steg med 3 procent fra Q4 til Q1. Da størstedelen af betalingerne stadig er mellem venner og familie, giver det samlet set en flad udvikling, meget påvirket af julekvartalet, hvor danskerne bruger mange penge,” siger Mark Wraa-Hansen. Argumentet med, at den høje omsætning i julekvartalet har lagt en stor dæmper på væksten i første kvartal i år, matcher dog ikke tidligere år. Fjerde kvartal 2015 var også et julekvartal med rekordomsætning. Alligevel steg både antallet af transaktioner og det samlede beløb, der blev betalt med MobilePay, i det efterfølgende kvartal, første kvartal 2016.

Sløve partnerbanker

MobilePay var ellers spået en fantastisk fremgang, efter at konkurrenten Swipp sidste år kastede håndklædet i ringen. Bankerne bag Swipp, med Nordea i spidsen, tilsluttede sig i stedet MobilePay, der dermed trak sig triumferende ud af konkurrencen om mobile betalinger i Danmark.

Men denne opbakning fra de mange nye partnerbanker har endnu ikke kastet den store gevinst af sig til MobilePay. Noget MobilePay også selv medgiver. ”Partnerbankernes tilskud til væksten er at aflæse i butiksbetalingerne, fordi MobilePays største potentiale er her. Dog er effekten endnu afdæmpet, da indkøringen tager tid. Men det vil vise sig mere tydeligt i årets andet kvartal,” siger Mark Wraa-Hansen. Men den forklaring forstår Henning N. Jensen fra Pluscon ikke.

”Hvor svær kan den indkøring være? Jeg tror i stedet, at det skyldes manglende opbakning fra partnerbankerne. For reelt får de intet ud af at markedsføre MobilePay, og vi har ikke set ret mange tiltag fra dem for at få bredt MobilePay mere ud,”

siger han.

Partnerbankerne skulle gerne have lokket mange af deres kunder, især detailhandelen, med over på MobilePay. Men det er altså ikke sket i særligt stort omfang. Og især fraværet af en af de store detailhandelskæder gør ondt på MobilePay. Dansk Supermarked har tidligere taget imod MobilePay i både Bilka, Føtex og Netto, men i løbet af årets første kvartal har alle disse forretninger fjernet det modul fra kasseapparaterne, der accepterede MobilPay-betalinger. Dansk Supermarked har i stedet valgt at satse på Dankort til mobilen fra Nets. ”I en stor supermarkedskæde har vi en tilbagegang. Det skyldes, at Dansk Supermarked har valgt en lukket infrastruktur, som MobilePay ikke længere har adgang til. Men på dette område – Point Of Sale – har vi nu lanceret vores lynbetalinger, som vi har pæne forventninger til,” siger Mark Wraa-Hansen. Netop den manglede udbredelse mener Henning N. Jensen er endnu en væsentlig årsag til den stagnerende vækst.

”Udbredelse er alfa og omega i denne branche. Og her har vi set, at danskerne har taget de kontaktløse betalingskort til sig med en fantastisk hastighed. De kort er nemme at bruge og kan bruges rigtig mange steder og skaber ikke den samme forvirring, som forskellige mobile betalingsløsninger gør. Apple Pay er faktisk nu begyndt at sende medarbejdere rundt for at uddanne og træne personalet i mange butikker i, hvordan de skal håndtere mobile betalinger,” siger Henning N. Jensen.

Mark Wraa-Hansen er uenig, da netop butiksbetalingerne er i vækst. Han mener, at MobilePay også samlet set vil vise høje væksttal igen. ”Både marts og april har været på et all time high-niveau med 18,7 mio. transaktioner. Den 31. marts nåede vi for første gang over 1 mio. transaktioner på et enkelt døgn. Med 5,4 mia. kr. satte april måned klar omsætningsrekord med mere end 500 mio. kr. over december måned,” siger han.

 

Henrik Denta

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Nyt job
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H
Udløber snart
SPARTA SØGER EN ERFAREN KOMMERCIEL CHE
Region H

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank