Der er lagt op til et nyt drama om ansvarlige investeringer på MP Pensions generalforsamling den 25. april. I de senere år har kritiske medlemmer og NGO’ere med stor tilslutning bl.a. forsøgt at presse pensionskassen for magistre og psykologer til at trække sig ud af kul, olie og gasselskaber. I år er der i stedet stillet forslag om, at pensionskassen skal udøve aktivt ejerskab i fossil-selskaber, med henblik på at sikre, at deres forretningsmodeller inden udgangen af 2018 er forenelige med Paris-klimaaftalen, skriver direktør Erik Alhøj fra Engagement International i en gennemgang af sagen
På generalforsamlingen er der stillet forslag om, at bestyrelsen skal udvikle en helt ny metode til det aktive ejerskab. Samtidig er der stillet forslag om, at pensionskassen stræber efter at efterleve FN’s retningslinjer for virksomheders menneskeretsansvar (UNGP) og OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber.
Bestyrelsen har forud for generalforsamlingen afvist forslagene på klimaområdet. Til gengæld har den tilsluttet sig forslaget om at følge OECD’s retningslinjer, hvilket kan vise sig at blive meget vidtgående. Mens flere danske pensionskasser er i gang med at implementere UNGP, er pensionskassesamarbejdet mellem JØP og DIP de eneste danske kapitalejere, der hidtil har forpligtet sig til at følge OECD’s retningslinjer. De rummer ikke kun de klassiske hensyn til miljø, klima, menneskerettigheder og korruption, men også andre vidtgående områder som skat, konkurrence, forbrugerinteresser og teknologi m.v. Præcis hvordan pensionskasserne kan og skal inddrage hensynet til disse forhold i deres investeringer kan de få inspiration til i en ny rapport ”Responsible Business Conduct for Institutional Investors”. Det er resultatet af en diskussion siden 2015 mellem 50 repræsentanter fra den finansielle sektor, NGO’ere, eksperter og internationale organisationer om, hvordan ”OECD Guidelines for Multinational Enterprises,” som er tiltrådt af 47 lande, kan anvendes af ansvarlige institutionelle investorer.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 13/2017.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.